isfjordscenter

Ilulissat: Isfjordscenter endnu et skridt nærmere en realitet

Realdania har bevilliget 75 millioner kroner til opførelsen af Isfjordscentret ved Kangia-isbræ i Ilulissat

Offentliggjort

Opførelsen af et isfjordscenter i Ilulissat i Diskobugten ser nu ud til at blive en realitet, efter at den danske almennyttige fond Realdania har meldt ud, at den vil støtte projektet med 75 millioner kroner. Nu mangler der kun at blive fundet de sidste 10 millioner kroner, før projektet kan realiseres. Og der er aktuelle forhandlinger med en række fonde, der er interesserede i at bidrage til projektet.

Konkret er det planen, at det 800 kvadratmeter store isfjordscenter skal placeres i området omkring den gamle heliport i Ilulissat; fri af byen og tæt på isfjorden.

- På det arkitektoniske plan, så er Realdania fokuseret på, at isfjordscentret skal kunne underlægge sig landskabet ved isbræen og respektere den fantastiske og samtidig sårbare natur, uden at bygningen kommer til at fremstå underdanig, fortæller Realdanias projektchef Lars Autrup.

I Visit Greenland er de også begejstret for, at der nu ser ud til at komme en ny turistattraktion til Ilulissat.

Læs mere om isfjordscentret i Ilulissat i den nye udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS