Ildsjælen Larsêraq Skifte mindes

Flere mindeord fremhæver Larsêraq Skifte som ildsjæl og visionær foregangsmand

Arctic Circle Race er et af de store projekter, som Larsêraq Skifte har stået bag. Og formand for Arctic Circle Race, Jens Klaus Lennert skriver blandet andet på vegne af frivillige og bestyrelsen:

Han har en utrolig viden om sne, natur og lignende, som han har viderebragt til gavn for mange. Det er jo for ham som person vigtigt at vise og lade føle, at vi grønlændere kan nå vores mål ved at samarbejde og bakke hinanden op, uanset om der kan være svære udfordringer på vejen.

Ved at Larsêraq med mange kræfter bag har ført verdens hårdeste og smukkeste skiløb Arctic Circle Race ud i livet, har han givet mange frivillige og mange skiløbere fra verden over en livsoplevelse de aldrig vil glemme; en event, der startede for 23 år siden. Vi har meget at takke Larsêraq for, da Qeqqata Kommunia og Grønland så fint og uvurderligt bliver markedsført udadtil. Vi grønlændere får i særlig grad globaliseringen at føle – da vi for hvert event genbekræfter, at vi kan have en medindflydelse trods vi er et lille samfund.

Den uforglemmelige varme, fællesskab og glæde man føler under afvikling af Arctic Circle Race får de frivillige hjælpere og deltagere at føle, og det kan ikke passe bedre ind til Larsêraqs ånd.

Trods vi under vores mangeårige samarbejde i Arctic Circle Race har mødt hårde og udfordrende omgivelser og hændelser, har vi sammen oplevet langt flere rørende glædesstunder. For ikke at tale om de frivillige hjælperes forbløffende engagement, når vi møder udfordringer. Når engagementet er der, kan man nå langt ved et samarbejde med et rigere følelse hos samfundet til følge. Her er Larsêraqs eksemplariske holdning uvurderligt, som vi aldrig vil glemme, så længe vi lever.

Sikumiut

Et andet, nyere projekt, som Larsêrsaq Skifte stod bag, er Sikumiut, som skal skabe et skisportssted af internationalt format omkring Sisimiut. Så sent som sidste søndag havde Larsêrsaq Skifte overdraget den endelige realisering af det projekt, som han har arbejdet for i 12 år, til nye folk.

Svend Hardenberg, formand for Sikumiut ApS skriver blandt andet:

Vi troede alle på, at de gode tider kom os i møde. Fuld af optimisme udfærdigede vi den praktiske del af Larsêraq’s vision for en helt ny turist destination kaldet ”Sikumiut” med beliggenhed ved Sisimiut. Gruppens deltagere og nye samarbejdspartnere blev straks betaget af ham, både for hans engagement og visioner for området, men også i høj grad af ham som person. For Larsêraq var en mand, som udover en enorm bred viden, delte ud af sine personlige historier og erfaring.
Dagene gik og om mandagen, efter en middag med sin familie, gik Larsêraq op på taget af deres hus, for at skovle sneen ned fra taget, hvor han efterfølgende er faldet ned fra, for aldrig at vågne igen, han døde den 10. april om eftermiddagen.

Mange kender Larsêraq for hans hjertevarme sind og det store menneske han er eller rettere var – kendt for sin store arbejdskapacitet, den store visionære ildsjæl han repræsenterede og som var en kilde til inspiration for mange. Det er mangelfuldt, at med ord alene at skulle beskrive et menneske som Larsêraq, for han prægede både sit nærmiljø og samfundet, igennem sit opmuntrende sind, både i kulturen og i sportens verden.

Powered by Labrador CMS