Ildsjæl skaber boldglæde i Esbjerg

Ting behøver ikke altid at være så indviklede. I sommer skrev 46-årige Anton Nielsen i Esbjerg et opslag på Facebook, hvor han spurgte, om der var nogen, som havde lyst til at være med til at spille fodbold.

Det var der.

Allerede nu er der 16 medlemmer i klubben. FC Polar spiller kamp, når der er lejlighed og mulighed for det. En nystartet klub mangler naturligvis træningsfaciliteter. Det er ikke sådan lige at få tid i en idrætshal eller låne en rigtig udendørs fodboldbane.

46-årige Anton Nielsen, der stammer fra Uummannaq, håber, at det bliver nemmere at finde steder, hvor klubben kan træne, når Esbjerg Kommune har godkendt klubben. Proceduren er i gang.

Indtil det er faldet på plads, må klubben bruge modstandernes bane som ”hjemmebane”.

Hård tilværelse

Anthon Nielsen lægger i en samtale med Sermitsiaq.AG i begyndelsen af december ikke skjul på, at tilværelsen har været meget hård.

- To gange er jeg blevet slået helt ud af kurs. Jeg rejste fra Grønland i 2004 efter nogle forfærdelige meget personlige oplevelser. Det hele var lige meget, og som så mange andre dulmede jeg følelserne og tankerne med alkohol, hash og fest. Jeg kom på et tidspunkt på fode igen. Mødte en sød pige og vi blev kærester, og så begyndte det igen at se lyst ud. Igen indhentede skæbnen mig. En voldsom bilulykke kostede hende livet, og igen måtte jeg helt ned at vende. Igen med alt for meget alkohol, hash og fest fortæller Anton Nielsen åbent og ærligt.

- Heldigvis har jeg fået det godt igen. Bor i dag i et dejligt lille rækkehus i Sdr. Omme med min kone og vores to børn. Min kone er min gamle ungdomskæreste. Jeg har nu så meget overskud, at jeg gerne vil hjælpe nogle af mine landsmænd, som har det svært. Det kan FC Polar være med til, fortæller Anton med stolthed og glæde i stemmen.

Store oplevelser i bagagen

Mange af fodboldspillerne i FC Polar har store oplevelser i bagagen. Det er dog ikke til at se, når spillerne under højt humør klæder om til det reglementerede fodboldtøj, sponsoreret af Royal Arctic Line og et lokalt tømrerfirma. Så ligner de et hvilket som helst fodboldhold. Det grønlandske Hus i Odense har også hjulpet lidt.

Da Sermitsiaq.AG var på besøg spillede klubben fire kampe i en hal i Esbjerg. Og det gør ikke noget, at en af spillerne mangler noget af den ene arm, og en anden kun har et øje. Der bliver kæmpet om hver eneste bold. Hver eneste scoring bliver fejret, som var det en international topkamp.

Fremtidsdrømme

- Vi er meget interesseret i flere medlemmer. Naturligvis kan du godt være medlem af FC Polar, selv om man ikke bor i Esbjerg. Vi har et medlem, som kommer helt fra Vejle og træner med, når der er mulighed, fortæller formanden for FC Polar.

- Jeg håber, at vi til sommer kan spille på græs og spille rigtig udendørs fodbold, og så håber jeg meget på, at vi i fremtiden om sommeren kan lave et fodboldtræf altså en slags turnering, hvor klubber med grønlandske spillere spiller mod hinanden, slutter Anton Nielsen.

Anton Nielsen er grundet nogle blodpropper i den ene ben i dag førtidspensionist og spiller fodbold på smertestillende piller.