Ikke alle grønlændere spiser tørfisk
Decolonize-bevægelsen er de senere år blevet stadig mere synlig. Meningerne kan være delte, men hvad handler bevægelsen egentlig om? Det giver psykologen Niina Petersen sit personlige bud på her.
Decolonize-bevægelsen.
Den fylder mere og mere i de sociale medier. Flere unge får inuittatoveringer i ansigter og hænder. Flere har kritiseret danske medier for kulturelt misbrug. Og lad os ikke glemme Hans Egede statuen, der er blevet vandaliseret flere gange med ordet ”Decolonize” skrevet med hvid maling. Og så har vi lige overstået december, hvor der var heftig debat om Flemming Jensens teaterforestilling ”Nissebanden i Julemandens Land”.
Det skriver avisen AG.
- Man skal gå mere i dybden med problemstillingen, hvis vi skal forstå, hvad bevægelsen står for, siger Niina Petersen, der er privatpraktiserende psykolog, og som følger bevægelsen.
- Decolonize-bevægelsen kommenterer konkrete og aktuelle emner. De kritiske ytringer er lige på. De forklarer ikke rigtig, hvad bevægelsen egentlig handler om først, siger psykologen, der godt forstår, folk kan blive forvirret over bevægelsens holdninger og meninger.
- Der er dels dem, der gerne vil lægge afstand til kolonitiden. Dels er der de grønlændere, der møder fordomme i Danmark, fordi inuit ofte bliver fremstillet som lever de i gamle dage, siger hun.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:
