Det er ikke godt nok

Narsarsuaqudvalget kritiserer betænkningen for ikke at kunne overholde Trafikstyrelsens bestemmelser

Transportkommissionens forslag til en 1799 m bane ved Qaqortoq
Nyt forslag til vej- og færgeforbindelse i Sydgrønland
Transportkommissionens forslag til en 1799 m bane ved Qaqortoq Nyt forslag til vej- og færgeforbindelse i Sydgrønland Transportkommissionens forslag til en 1799 m bane ved Qaqortoq Nyt forslag til vej- og færgeforbindelse i Sydgrønland Transportkommissionens forslag til en 1799 m bane ved Qaqortoq Nyt forslag til vej- og færgeforbindelse i Sydgrønland

Transportkommissionens betænkning kritiseres nu voldsomt fra en arbejdsgruppe i Narsarsuaq, der har har udarbejdet rapporten "Kritik af Transportkommissionens betænkning - forslag til en ny strategi for Sydgrønland".

Arbejdsgruppen blev nedsat da Transportkommissionen i marts 2011 udgav sin endelige betænkning, der blandt andet anbefaler en lukning af Narsarsuaq til fordel for en ny lufthavn i Qaqortoq med 1199 meer bane, da dette angiveligt vil være mere rentabelt for samfundet på lang sigt.

Både Transportkommissionen og Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik har ved flere lejligheder givet udtryk for, at man gerne ser kritik af kommissionens forslag.

På denne baggrund nedsattes det såkaldte Narsarsuaqudvalg, der består af personer med tilknytning til Narsarsuaq og med forskellig ekspertise især inden for luftfart. Formålet med udvalgets arbejde er at bidrage med konstruktiv kritik af Transportkommissionens anbefalinger vedrørende Sydgrønland samt at give forslag til nye løsninger af regionens infrastrukturproblemer.

Uvalget består af: Storch Lund medlem af bygdebestyrelsen, Kalistat Lund, medlem af kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq, Ole Guldager, cand.mag. museumsinspektør, Peter Olsson, pilot, AFIS operatør, Hans Mouzinsky, AFIS operatør, Mads Petersen, AFIS operatør, og Jacky Simoud, Blue Ice Explorer, som repræsentant for turisterhvervet. Desuden har arkitekt Peter Barfoed fra Tegnestuen Nuuk bidraget med diverse dokumentation.

I rapporten koncentreres kritikken i seks punkter.

For det første at kommissionen ikke har taget hensyn til Kommune Kujalleqs beslutning om, at man ikke vil undvære en atlantlufthavn i Sydgrønland.

For det andet, at den vejrbetingede regularitet i en ny lufthavn i Qaqortoq ikke er undersøgt tilfredsstillende. De anvendte regularitetsestimater er baseret på helikopterlandinger i Qaqortoq og Narsarsuaq og fortæller således intet om vejrregulariteten for større fly i områderne, mener udvalget.

For det tredje, at Trafikstyrelsens bestemmelser ikke vil kunne overholdes ved etablering af en ny lufthavn i Qaqortoq og en nedgradering af lufthavnen i Paamiut. Der skal nemlig være en alternativ lufthavn inden for en times flyvning med en motor. Og det vil der ikke være, når Paamiut nedgraderes, vurderer udvalget.

For det fjerde vil turisme og erhvervsliv lide betydelige tab ved lukning af Narsarsuaq og etablering af en ny lufthavn i Qaqortoq. Tabene vil være større end de tab, Transportkommissionen har taget udgangspunkt i, påpeger udvalget.

For det femte er muligheden for etablering af vej- og færgeforbindelser i Sydgrønland som alternativ til en ny lufthavn i Qaqortoq ikke undersøgt tilfredsstillende.

For det sjette har Transportkommissionen ikke udført sin besvarelse i overensstemmelse med naalakkersuisuts ønsker om, at befolkningen skal have adgang til billig, effektiv og samfundsøkonomisk ansvarlig transport.

Udvalget mener således, at den bedste måde at give befolkningen i Sydgrønland bedre og billigere transportmuligheder vil være at etablere et offentligt transportsystem, så også de laveste indkomstgrupper får mulighed for at rejse. Dette bør ske samtidig med, at der åbnes mulighed for at andre flyselskaber kan beflyve regionen, med en forventet reduktion i billetpriserne for borgerne, konkluderer udvalget.

- Vi synes, at det første skridt hen mod etableringen af et velfungerende offentligt transportsystem i Sydgrønland bør være at få udarbejdet et eller flere nye forslag til en vejføring mellem Narsarsuaq og kommunens byer, samt at inddrage mineselskaberne i arbejdet med en forhåbning om, at de kan og vil bidrage til betalingen af projektets omkostninger, foreslår udvalget.

- Vi foreslår en vejføring fra Qaqortoq via Kringlerne til Tunulliarfikfjorden ved Narsaq Point, hvor der bør etableres en bilfærge. Herfra anlægges vej langs fjordens nordlige side til Qassiarsuk og videre herfra til lufthavnen i Narsarsuaq.

Etableringen af et vejnet i Sydgrønland er imidlertid en proces, der kan strække sig over adskillige år. Kommunen bør derfor overveje at etablere en midlertidig rutebådstrafik mellem byerne og lufthavnen, som kan give befolkningen mulighed for at rejse mellem by og lufthavn til rimelige priser, så længe at vejbyggeriet endnu ikke er færdiggjort, mener udvalget.

- Vi håber, at vi med denne rapport har kunnet give Naalakkersuisut og Kommune Kujalleq et konstruktivt bidrag til diskussionen om landets fremtidige infrastruktur, slutter udvalget.

Rapporten blev udarbejdet forud for Inatsisartuts trafikudvalgs møde i Narsarsuaq den 2. september 2011 og afleveret til udvalgets medlemmer. Den 20. september er rapporten blevet tilsendt Inatsisartut efter opfordring. Inatsisartut ønsker, at rapporten skal indgå i Inatsisartuts overvejelser om Transportkommissionens anbefalinger vedrørende Narsarsuaqs fremtid, hvilket skulle have været behandlet på mødet fredag den 29. september, men som foreløbig er udsat til den 13. oktober.

Se hele rapporten herunder på dansk og grønlandsk.

Powered by Labrador CMS