Gå til hovedindhold

Ikerasak-borgere vinder oprydningskonkurrence

Naturens Superhelte har fundet vindere af oprydningskonkurrence ved børns væresteder i bybilledet.

Borgere i Ikerasak kan bryste sig med titlen som bedste opryddere i naturen i Grønland og vinder en præmie på 3.000 kroner.

Naturens Superhelte, som er et tiltag af Naalakkersuisut til at tilskynde borgere til at passe på naturen, har valgt den gruppe, der var bedst til at samle skrald ved væresteder for børn.

Konkurrencen har kørt i perioden 5. maj til 14. juni, hvor alle borgere, virksomheder, skoler og daginstitutioner kunne deltage. Kravet var, at deltagerne tager et før- og efterbillede af området, de oprydder.

Ifølge Naturens Helte har bygdeborgerne i Ikerasak ved Uummannaq samlet skrald sammen i hele bygden og har tilmed aftalt at lave en fast ordning om at samle skrald fremover.

Du kan se andre deltagere ved konkurrencen på Naturens Heltes facebookside.

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER