IGASA – send børnene i køkkenet i sommerferien

Børn skal sendes i køkkenet under sommerferien. Det anbefaler selvstyret i en pressemeddelelse.

På Igasa får børnene mulighed for at tage grydeskeen i egen hånd og prøve kræfter med at tilberede både morgenmad, frokost og sunde mellemmåltider.

Når sommerferien om lidt står for døren, kan børn i Nuuk og Tasiilaq se frem til fire dage fulde af madlavning, køkkensjov og sundhed.
I uge 27 (søndag den 30. juni til lørdag den 6. juli) og 29 (søndag den 14. til lørdag den 20. juli) afholdes der for første gang Igasa maddage, som er et forløb for børn i alderen 10-12 år, skriver selvstyret i en pressemeddelelse.

På Igasa får børnene mulighed for at tage grydeskeen i egen hånd og prøve kræfter med at tilberede både morgenmad, frokost og sunde mellemmåltider. Derudover står programmet på masser af leg og bevægelse samt sjov og aktiverende undervisning i ”De 10 Kostråd”. Sidst på ugen afholdes et familiearrangement, hvor børnene inviterer deres forældre på lækre smagsprøver.

Igasa skal give børn lyst til at deltage aktivt i madlavningen og til at lave god, sund mad fra bunden. En sund livsstil og gode kostvaner grundlægges i barndommen. Når børn deltager aktivt i madlavningen, får de vigtig viden om kost, og de lærer, hvordan man sammensætter et sundt og lækkert måltid, vurderer afdelingschef Ditte Sølbeck, Grønlands Selvstyre.

Igasa er et nyt tiltag som er udviklet af Paarisa og drives kommunalt af Kommuneqarfik Sermersooq. Det afholdes i år i Nuuk og Tasiilaq for børn i alderen 10-12 år. Målet er at gøre Igasa til en tilbagevendende begivenhed, der kan gennemføres i alle landets kommuner.

Det er gratis at deltage i Igasa og tilmelding sker via Kommuneqarfik
Sermersooqs hjemmeside, oplyser selvstyret i pressemeddelelsen.

Igasa støttes af Pisiffik og KNI/Pilersuisoq.

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS