Icelandair slanker antallet af USA-ruter

Det islandske flyselskab, Icelandair, er i gang med at trimme virksomheden, hvilket har medført, at yderligere to ruter til USA nu sløjfes i 2020-sommertrafikprogrammet.

Siden slutningen af 2018 har Icelandair besluttet at lukke seks nordamerikanske flyruter plus flyvninger til Halifax i Canada, oplyser flymagasinet check-in.dk.

- Icelandairs tidtabel for sommeren 2020 er i øjeblikket ved at blive gennemgået med det formål at forbedre rentabiliteten i selskabets rutenetværk og minimere risici i forhold til suspenderingen af Boeing 737 MAX-fly. Nye gateways vurderes, men der er allerede truffet en beslutning om at ophøre flyvninger til San Francisco og Kansas City i USA af kommercielle grunde, oplyser Icelandair i en pressemeddelelse.

Dermed er følgende ruter blevet lukket i år eller bliver det til næste år:

  • Kansas City
  • San Francisco
  • Dallas/Fort Worth
  • Baltimore-Washington
  • Halifax (Canada)
  • Cleveland
  • Tampa
Powered by Labrador CMS