Icelandair indgår vigtig aftale

Icelandairs kabineansatte har accepteret en ny overenskomst, der gælder frem til 30. september 2025. Tidligere på måneden afviste de kabineansatte en aftale.

Icelandair er kommet et stort skridt videre i den redningsplan, der skal sikre flyselskabets overlevelse, efter at coronavirussens har undermineret selskabets økonomi.

Om aftalen med de kabinaansatte skriver Icelandair i en meddelelse:

- Aftalen opfylder fastlagte mål for at øge produktiviteten, men samtidig sikre konkurrencedygtig kompensation for kabinebesætningen.

Icelandair mener også, at ”aftalen sikrer også fleksibilitet til videreudvikling af Icelandair-rutenettet samt fleksibilitet for medarbejderne”.

Aktieemission

Med aftalen i hus kan det hårdt trængte flyselskab indlede en aktieemission.

Tidligere på måneden afviste de kabineansatte en overenskomstaftale, og selskabet truede de kabineansatte med at samtlige ville blive fyret. En ny aftale kom dog på plads, som netop har været i urafstemning.

Powered by Labrador CMS