Gå til hovedindhold

Icelandair-fly havarerede under landingen i Keflavik

Landingsstellet på en Boeing 757-200 brød sammen efter landingen i Keflavik. Passagerer og besætning slap uskadt

Landingsstellet på en Boeing 757-200 brød sammen efter landingen i Keflavik International Airport fredag eftermiddag. Det skriver check-in.dk.

Flyet satte hjulene på bane 10 i Keflavik fredag klokken 15.44 lokal tid, men under landingen brød højre side af landingsstellet sammen, hvorefter flyet kort efter blev bragt til standsning hvilende på næsehjulet og højre motor.

Herefter blev passagererne evakueret direkte på landingsbanen, mens brand- og redningskøretøjer undersøgte flyet, skriver The Aviation Herald.

De 160 passagerer og seks besætningsmedlemmer ombord slap med skrækken. Flyet kom fra Berlin.

Der var en kraftrig vind på næsten 29 m/s, da flyet landede.

Den islandske havarikommission, Rannsóknarnefnd samgönguslysa, undersøger nu årsagen til uheldet.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER