ICC med ny ledelse til sommer

De to ICC-veteraner Aqqaluk Lynge og Carl Chr. Olsen 'Puju' trækker sig fra ICC' internationale ledelse

skifter ud på fremtrædende pladser i bestyrelsen ICC

Til sommerens generalforsamling vil Grønland få nye ansigter i ICC' internationale ledelse. Der sker, når Hjalmar Dahl og Martha Abelsen afløser de to ICC-veteraner Aqqaluk Lynge og Carl Chr. Olsen, Puju.

Foruden Hjalmar Dahl og Martha Abelsen vil en helt ny bestyrelse for ICC’ afdeling i Grønland træde til 24. juli. Den består af Aqqaluk Lynge, medlem af Inatsisartut for Siumut Karl-Kristian Kruse, Aili Liimakka Laue fra Sorlak med medlemmer af Inatsisartut Doris Jakobsen og Mimi Karlsen, fra henholdsvis Siumut og IA som suppleanter. Nuka Kleemann er delegationens formand.

Det blev besluttet på ICC' generalforsamling, der blev holdt i Nuuk 2. maj, hvor man planlagde Grønlands deltagelse i sommerens store Inuit-konference, som finder sted hvert fjerde år.

I en pressemeddelelse skriver ICC, at den samlede delegation udtrykker sin fulde støtte til Grønlands deltagelse i Inuit-samarbejdet. Delegationen ønsker desuden, at myndigheder og politikere respekterer ICC Grønland som en selvstændig menneskerettighedsorganisation. ICC Grønland skal følge den internationalt vedtagne charter, men har sin egen forretningsorden og vælger sin egen bestyrelse med driftsansvar over for delegationen.

Om den seneste tids overskrifter om ICC' tilskud i medierne, skriver ICC, at delegationen udtrykker sin fulde tillid til ICC Grønlands økonomiske dispositioner de seneste fire år, ligesom der er tilfredshed over, at det er lykkedes for driftsledelse at opnå gode resultater på trods af den begrænsede støtte fra det offentlige i Grønland.

Regnskabet blev godkendt og bliver forelagt for ICC' internationale ledelse. Desuden får samtlige bidragydere tilsendt regnskabet, det er blandt andre myndighederne i Grønland og Danmark.

Læs også: Replik til IA: Godt brøl

Læs også: IA: Kæmpebrøler af Vittus Qujaukitsoq

Læs også: ICC' pengeforbrug under lup

ICC Grønlands delegation består af repræsentanter for Timersoqatigiit Kattuffiat, SIK, KNAPK, Imak, Nunatsinni Persorsaasut Kattuffiat og EPI (Eqqumiitsuliortut Pilersitseqqaartut Ingerlatsisullu).

Delegationen håber, at man i Grønland til stadighed kan være inspirationskilde for andre Inuit og appellerer til, at myndighedernes samarbejde sker med respekt for dette særlige fællesskab.

Powered by Labrador CMS