Gå til hovedindhold

ICC: Klapjagt på menneskerettighedsarbejde?

ICC-formand Aqqaluk Lynge reagerer nu på, at Siumuts Kristian Jeremiassen vil stoppe selvstyrets tilskud til inuit-organisationen

Medlem af Inatsisartut for Siumut Kristian Jeremiassens ønske om at stoppe selvstyrets tilskud til ICC møder nu mere modstand, efter Inuit Ataqatigiits Harald Bianco tirsdag var på banen, hvor han forsvarede inuit-organisationen.

Ikke så overraskende forsvarer ICC-formand Aqqaluk Lynge også sin organisation:

- Sidste år var det KNR’s økonomiske situation, som ICC skulle redde. Nu foreslår Kristian Jeremiassen, at man løser ventelisteproblematikken på Sana ved at fratage Grønlands eneste menneskerettighedsorganisation dens økonomiske støtte.

- Som en menneskerettighedsorganisation har vi naturligvis medfølelse for Kristian Jeremiassens dårlige oplevelse under sin indlæggelse på Sana. Den slags oplevelser er der mange patienter før ham, der har oplevet. En følelse af, at ens menneskerettigheder er krænket. Men til forskel fra almindelige mennesker så er han så privilegeret, at han kan bringe sin egen sag for landets øverste ledelse. Men hvorfor true Grønlands eneste menneskerettighedsorganisation på dens eksistens efter den sag? spørger Aqqaluk Lynge.

Læs "IA’er: Vi er på vej mod et diktatur"

Læs "Siumutter: Stop tilskud til ICC"

Læs "ICC får sparekniven"

ICC: Kan få alvorlige konsekvenser for fremtiden
- Ikke alene truer Kristian Jeremiassen ICC med økonomiske sanktioner, men det kan også få alvorlige konsekvenser for fremtiden for det internationale inuit-samarbejde. Grønland har efter generalforsamlingen i Nuuk i 2010 formandskabet i ICC indtil sommeren 2014. Vi får derfor vanskeligt ved at skulle skaffe midler til grønlandsk deltagelse, hvis nedskæringen er så voldsomme, som der er lagt op til fra Inatsisartuts side.

- Baggrunden for at ICC er anerkendt af FN som repræsentant for inuit er naturligvis det forhold, at Grønland ikke er en selvstændig stat, og at vi ikke udgør et folk. ICC’ FN medlemskab skal derfor respekteres af regeringerne. Men det er endnu mere vigtigt at understrege, at Naalakkersuisut har pligt til at støtte organisationen ifølge ILO-konventionen nummer 169, som Danmark og Grønland er medunderskrivere af, fremhæver Aqqaluk Lynge.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER