Arctic Circle

ICC: Vi kan blive løbet over ende

Små samfund kan få svært ved at følge med i den rivende udvikling i Arktis, mener ICC’s formand Aqqaluk Lynge

En del af de grønlandske deltagere ved Arctic Circle-konferencen i Reykjavik, blandt andre -formand Aqqaluk Lynge og tidligere formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit ICC

Konferencen Arctic Circle, der blev afholdt på Island, bliver betragtet som en succes. Konsekvenser for den hurtige udvikling i Arktis blev drøftet med deltagelse af tidligere præsident i Frankrig Michel Rocard, ICC-formand Aqqaluk Lynge og tidligere formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit.

Læs: Aleqa vil til at sælge uran

Arctic Circle er stiftet for at skabe dialog og sammenhold om udviklingen i arktiske egne. Samarbejdet, der nu har over 1.000 deltagere fra 40 forskellige lande, har afholdt fire dages konference i Reykjavik. Inuit-organisationen ICC brugte sin taletid på at udtrykke bekymring om oprindelige folks rettigheder i den hurtige udvikling.

Læs: Arctic Circle - en god øvelse i at skabe globale netværk

Se: Galleri: Arctic Circle er igang

- En forceret udvikling kan risikere at løbe de små samfund over ende, hvis ikke man indfører de allerede vedtagne internationale aftaler om beskyttelse af oprindelig folks rettigheder i landenes lovgivning, sagde Aqqaluk Lynge i sin tale mandag aften.

Der var også et særligt program for Grønland som afslutning på møderne, hvor studerende på Grønlands Universitet Ilisimatusarfik Naja Carina Steenholdt havde et indlæg om minedrift i Grønland. Hun mener, at fremtidig minedrift i Grønland bør ske på oplyst grundlag for befolkningen.

Powered by Labrador CMS