Gå til hovedindhold

ICC om 2019: Glæde og bekymring

Mange nye samarbejder glæder ICC Grønland. Men finanslovsbesparelser danner mørke skyer i horisonten, hvor organisationens 40-års jubilæum venter næste år og den store generalforsamling i Ilulissat i 2022.

- Det har været et år med både frem- og tilbageskridt.

Sådan betegner specialassistent Tukumminnguaq Nykjær Olsen året 2019, set med ICC-briller.

Internationalt set vurderer FN, at oprindelige folks rettigheder i år bliver truet på flere fronter.

- Det gælder minedrift og skovfældning, siger Tukumminnguaq Nykjær Olsen.

På den positive side fremhæver hun, at 2019 har været udnævnt til året for oprindelige folks sprog af FN.

Et år, der ser ud til at blive udstrakt til et årti.

- Et år har vist sig ikke at være nok, forklarer Tukumminnguaq Nykjær Olsen.

Hun påpeger, at der også findes udfordringer for sproget i Grønland, selv om grønlandsk – kalaallisut – normalt fremhæves som et sprog, der står stærkt sammenlignet med andre oprindelige folks sprog.

ICC Grønland delegation har 18 medlemmer. Her ses de delegerede fra generalforsamlingen i 2018 i Utqiagvik (tidl. Barrow), Alaska. I 2022 skal Ilulissat for første gang huse ICC’s generalforsamling.
ICC Greenland

Det blev ICC Grønland for eksempel opmærksom på, under et besøg i Tasiilaq i efteråret, hvor der blev holdt et velbesøgt borgermøde, der blandt andet havde fokus på oprindelige folks sprog. Her gjorde deltagere i borgermødet opmærksom på, at børn er begyndt at glemme ord for kroppen på østgrønlandsk fordi de kun lærer vestgrønlandske ord i skolen.

- Det er traditionel viden, der går tabt på grund af det, siger Tukumminnguaq Nykjær Olsen, der kalder det for chokerende at opdage, at præsten i Tasiilaq ikke må tale på østgrønlandsk fra prædikestolen.

Et lignende besøg er planlagt til Qaanaaq, forhåbentlig i foråret, oplyser hun. I ICC Grønlands delegation er der 18 pladser til repræsentanter for organisationer og partier, og to af pladserne er afsat til henholdsvis øst- og nordgrønland, for at anerkende, at de har særlige vilkår.

Trump sætter kæp i hjulet

ICC er også repræsenteret i Arktisk Råd som permanent medlem.

I år er formandskabet skiftet fra Finland til Island, men det skabte problemer, at der i den endelige deklaration fra generalforsamlingen i Rovaniemi ikke kunne vedtages en deklaration, hvor ord som ”klimaforandringer” kunne indgå. Ifølge Tukumminnguaq Nykjær Olsen fordi USA's præsident Donald Trump ikke ville tillade det.

- Det er nok det mest absurde her i år. Det er første gang, Arktisk Råd ikke har et ”final product,” som det plejer efter et formandskab, siger hun.

Uddannelse og samarbejde

Derudover har ICCs landeafdelinger arbejdet meget at implementere organisationens strategi, der blev vedtaget i Utqiagvik i Alaska sidste år, som gælder de næste fire år.

Grønland har fået ansvaret for uddannelse, og ICC Grønland inviterede repræsentanter fra organisationer og de fem kommuner til et møde for at danne en lokal komité. Formanden for Grønlands uddannelseskomité blev Birthe Therkildsen, der til daglig er formand for lærernes forening IMAK.

2019 bød også på et nyt samarbejde mellem den garvede NGO, som ICC er, og den helt nye og lysegrønne NGO ”Plastic not so fantastic.”

- Vi glæder os rigtig meget til det. Fra ICC har vi sagt, at vi gerne vil samarbejde mere med andre organisationer, for vi kan jo ikke løfte det hele alene, siger Tukumminnguaq Nykjær Olsen, der bebuder en åben workshop i januar med Plastic not so fantastic.

De unge i fokus

ICC drøfter også, hvordan de unge kan blive mere inkluderet i organisationens arbejde med inuits rettigheder.

- Vi skal også have de unges mening med i alt hvad vi laver.

Det sker blandt andet ved at invitere unge med til internationale møder. Som eksempel er der lige nu en ung ICC-repræsentant med ved COP25-mødet i Madrid, for at følge ICCs formand Dalee Sambo Dorouth.

Et andet ungdoms-projekt, CREATeS, der handler om forebyggelse af selvmord blandt andet gennem storytelling, og er et samarbejde mellem ICC og Arktisk Råd, som netop er blevet udvidet fra to til fire år.

- Selvmord er stadig et stort problem og et stort tabu i hele Arktis, siger Tukumminnguaq Nykjær Olsen.

Dårlig økonomi truer

Udsigten til en lavere bevilling fra landskassen de kommende år (se boks), besluttede ICC Grønland at flytte hovedkontoret til færre lokaler, der var billigere at leje end tidligere.

Derfor residerer organisationen nu på en mere tydelig adresse i bybilledet, i de nyopførte bygninger på Lille Slette.

- Vi ved aldrig, hvad året vil bringe. Så for at få lidt mere sikkerhed for vores budget, er vi flyttet i billigere lokaler, siger Tukumminnguaq Nykjær Olsen.

I 2022 skal ICC holde generalforsamling i Ilulissat, og den lavere bevilling fra landskassen giver rynker i panden over, hvordan der skal blive råd til at finansiere det, herunder ikke mindst rejse og ophold for de mange, typisk omkring 1000, deltagere, når ICC samles til generalforsamling.

- Der er mange forhandlinger, der skal på plads. Men vi håber det bedste, siger hun.

Næste år, i 2020, er det 40 år siden, at ICCs første generalforsamling fandt sted. Det skete i Nuuk, og der er nedsat en komité, der skal planlægge hvordan jubilæet skal markeres og fejres.

- Det vil tage meget af vores tid næste år, siger Tukumminnguaq Nykjær Olsen.

Du kan læse flere artikler i AG’s jule- og nytårsavis, som du kan få adgang til her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER