IA: USA skal tage ansvar for klima

Naalakkersuisut bør bruge USA's øgede interesse til påtale, at landet er trådt ud af Parisaftalen, mener Mimi Karlsen

Den stigende amerikanske interesse for Arktis og Grønland skal ikke alene bruges til bedre handelsforbindelser, men også til at arbejde for mere overordnede mål, mener IA´s Mimi Karlsen.

- Vi anser USA’s udmelding om udtræden af Parisaftalen, samtidig med at fortælle om sin interesse for vores land, usammenhængende. Parisaftalen er en bindende aftale om fælles internationale indsatser mod klimaforandringer i FN-regi og dermed har en betydning for os der lever i Arktis, siger hun i en pressemeddelelse.

Hun peger på, at klimaforandrnigerne netop i Arktis mærkes særlig tydeligt.

- Hvis USA skal samarbejde om Arktis samt befolkningerne i Arktis, så er det ikke nok at øge repræsentationskontorerne; USA må også vise interesse og ansvar for de internationale initiativer der vedrører klima. Man skal forstå, at vi som er oprindelige befolkning i Arktis, er beskyttet som oprindelige folk i FN.

- Jeg opfordrer Naalakkersuisut, at de ved hver samtale med USA skal understrege, at Arktis har en befolkning, samt at vores land har medansvar over for det arktiske fællesskab.

Powered by Labrador CMS