Gå til hovedindhold

IA: Man har tiet om flysikkerheden

IA langer kraftigt ud efter Naalakkersuisut, som man beskylder for at tie om de faktiske forhold, når det gælder sikkerheden omkring den nye Nuuk-lufthavn.

Selv om adskillige lufthavne rundt om i verden er bygget og fraviger de mest optimale standarder på grund af lokale forhold, så farer IA’s næstformand Aqqaluaq B. Egede i flæsket på Naalakkersuisut.

Seks dispensationer

- Naalakkersuisut samt Kalaallit Airport A/S har ved tidligere udmeldinger ellers lovet at sikkerhedsbestemmelserne ville være optimale. Så derfor  er det nærliggnede at spørge, hvorfor det ikke er tilfældet, skriver IA-politikeren og henviser til en artikel i KNR, hvor det oplyses, at Trafikstyrelsen har givet seks dispensationer på grund af geografien.

- Den nye og dyre lufthavn må leve op til de optimale  internationale sikkerhedsmæssige standarder, og folk der skal beflyves via lufthavnen i fremtiden, skal ske fra en lufthavn, som netop lever op til disse krav. Anlæggelsen af de kommende lufthavne her i landet, skal ikke gentage tidligere tiders fejlbelagte lufthavnbyggerier. Naalakkersuisut har ved planlægningen ikke levet op til kvalitetskravene  og undladt at sikre sig, at sikkerhedsbestemmelserne bliver fulgt, lyder det fra Aqqaluaq B. Egede.

Flere spørgsmål

Oppositionspolitikeren stiller flere spørgsmål.

- Hvorfor har man forlængst ikke opdaget, at den kommende lufthavn i Nuuk skal bygges smallere? Hvorfor har man tiet om sagens reelle forhold, spørger han og understreger, at Finans- og Skatteudvalget på ingen måde er blevet orienteret om disse detaljer.

Han forlanger desuden, at der skal placeres et politisk ansvar, da ”et så uansvarligt håndtering af sagen ikke på ingen måde accepteres”.

For ikke at gå på kompromis med flysikkerheden stilles der særlige krav, når en dispensation gives. Eksempelvis skal piloter have gennemført særlige træningsprogrammer og følge visse procedurer under indflyvningen til en sådan lufthavn. Et særligt turbulensovervågningssystem, som også er installeret i Ilulissat, skal Nuuk-lufthavnen også have.

Intet usædvanligt

Det er Kalaallit Airports vurdering, at de særlige krav for lufthavnen ikke vil være så usædvanlige, at det vil udelukke flyselskaber og den fremtidige konkurrencesituation. Eksempelvis har Vagar-lufthavnen på Færøerne også måttet indhente en række dispensationer som medfører særlige krav til flyselskaberne, fordi den lokale geografi ikke står til at ændre.

Charlotte; Fremtiden ser god ud
Charlotte Pike fra Ittoqqortoormiit har oplevet både op og nedture i sin tid i kommunalbestyrelsen, men hun er ikke i tvivl om, at der i de kommende år vil ske forbedringer
Symfoniorkester og sang: Flot afslutning på Aalborgdage
Over 500 mennesker overværede dette års Aalborgdages sidste arrangement, som var en fælleskoncert med Aalborg Symfoniorkester og en række lokale kunstnere, som Nina Kreutzmann Jørgensen, Josef Lund...
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER