Gå til hovedindhold

IA: Naalakkersuisoq Jess Svane sylter ordning om udenlandsk arbejdskraft

En fast-track ordning til at åbne for udenlandsk arbejdskraft i Grønland skulle for længst have været på plads. IAs folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen kritiserer Naalakkersuisut for, at den danske regering venter på en melding for at kunne sætte ordningen i kraft.

Mens store som små lande i Europa konkurrerer på livet løs om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, nøler Grønland. 

– Naalakkersuisoq for Arbejdsmarked, Forskning og Miljø,  Jess Svane, har syltet sagen om indførelse af en fast-track ordning i Grønland, der gør det lettere, smidigere og hurtigere at ansætte udenlandske medarbejdere, lyder kritikken fra IAs medlem af Folketinget, Aaja Chemnitz Larsen ifølge avisen Sermitsiaq.

En række lande har gjort det lettere for virksomheder at ansætte medarbejdere, der slår sig ned i deres lande og arbejder. Sådan har det været meget længe.

Mangel på arbejdskraft

Konkurrencen om den internationale arbejdskraft tager til. Blandt andet har Island, Danmark, Tyskland, Frankrig og Litauen indført en hurtigere sagsbehandling for forskellige faggrupper, især ikke akademisk arbejdskraft fra udlandet. 

Kommer Grønland ikke hurtigt ind i kampen, kan det koste os alle sammen dyrt, mener Aaja Chemnitz Larsen. 

Man behøver ikke en doktorgrad for at se, at der er brug for, at Grønland melder sig på banen i kampen om udenlandsk kvalificeret arbejdskraft til blandt andet bygge- og fiskebranchen, mener virksomhedsledere. 

Men også for eksempel plejehjem og daginstitutioner har et stort behov for mere arbejdskraft.

Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq, der udkom fredag. Køb avisen her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER