Gå til hovedindhold

IA og Uraani Naamik: Trusler er aldrig acceptable

Inuit Ataqatigiit vil på ingen måde acceptere de trusler, der er rettet mod Naalakkersuisut i forbindelse med borgermøder i Sydgrønland, oplyser formanden Múte B. Egede.

Inuit Ataqatigiit, der igennem tiden har ytret sig særdeles kritisk omkring processen af Kuannersuit-projektet, tager klart afstand fra de fremsatte bombetrusler og trusler om våbenbrug ved det kommende borgermøde om projektet i Narsaq denne uge.

- Trusler af enhver art vil aldrig nogen sinde være redskab til at opnå de ting, man har sat sig for. Vejen er dialog, også selvom man er uenig, lyder det fra Inuit Ataqatigiits formand, Múte Bourup Egede i et opslag på partiets Facebookside.

Samme melding kommer fra Uraani Naamiks bestyrelse:

- Urani Naamiks bestyrelse tager afstand fra trusler mod Naalakkersuisut, oplyser foreningens formand Jan Rehtmar-Petersen i en kortfattet pressemeddelelse kort efter meldingen fra Naalakkersuisut fredag.

Samlingspunkter

Naalakkersuisut besluttede i sidste uge, at de ikke vil deltage ved de kommende høringsmøder i dagene 5. – 9. februar. Greenland Minerals og andre relevante myndigheder skal fortsat deltage.

LÆS OGSÅ: Kuannersuit: Naalakkersuisut modtager bombetrusler

Og den beslutning undrer IA’s formand, der mener, at Naalakkersuisut ikke har respekteret borgernes, kommunalbestyrelsens og flere partiers ønske om at udsætte borgermøderne, men i stedet sender embedsmænd af sted til at gennemføre borgermøderne.

- Desværre må vi sige, at Naalakkersuisut selv har bidraget til en tilspidset situation, ved at forblive stædige, ved ikke at være lydhøre, og ved ikke at gå kritikken i møde. Vi er midt i en pandemi med mange restriktioner, som gør, at høringer ikke kan foregå hensigtsmæssigt. Vi ved alle, at projektet er mere end kontroversielt, lyder det fra Múte B. Egede.

 

Samling i stedet for splittelse Múte Bourup Egede, formand, Inuit Ataqatigiit. Inuit Ataqatigiit vil på ingen måde...

Slået op af Inuit Ataqatigiit KattuffiatLørdag den 30. januar 2021

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER