debat om arbejdsløshed

IA Ungdom: Ungdomsarbejdsløsheden er et samfundsproblem

Inuusuttut Ataqatigiit sætter spørgsmålstegn ved, om man tager ungdomsarbejdsløsheden alvorligt

IA Ungdom
vil have politisk handling for de unge arbejdsløse. Arkivfoto Inuusuttut Ataqatigiit
Offentliggjort

- Kan vi være bekendt, at vores unge taber forbindelsen til arbejdsmarkedet simpelthen, fordi politikere ikke tør tage problemet alvorligt?

Sådan spørger Inuusuttut Ataqatigiits bestyrelse i et dabatindlæg.

IA Ungdom har flere gange tidligere efterlyst mere fokus på ungdomsarbejdsløsheden.

- Grønlands Statistik fortæller os, at der i dag er 1413 unge mellem 19 og 29 år, der er arbejdssøgende. De udgør 35,6 procent af arbejdsløsheden. Hvis vi nu ser ungdomsarbejdsløsheden i helhed, kender vi ikke de 'rigtige' tal, fordi vi ved ikke, hvor mange unge under 18 der har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det, vi ved, er, at et stort antal unge mennesker ikke tager sig en videregående uddannelse efter folkeskolen.

Læs: Lidt færre arbejdssøgende i forhold til i fjor

Vil have politisk handling
- Vi har stærkt brug for en klar politik om bekæmpelse om ungdomsarbejdsløsheden. Det forrige Naalakkersuisut havde en tanke om, at fordoble antallet af elever på Piareersarfiit i stedet for at snakke om problemets kerne. Vi har nu til dags dato ikke hørt om, det nye Naalakkersuisuts konkrete forslag til, hvordan vi skal bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Derfor søger vi politisk handling på problemet nu

Klar til debat i Inatsisartut
Der er forespørgselsdebat i Inatsisartut den 27. maj om ungdomsarbejdsløshed, som IA's Ungdom har ønsket og bedt om deres Inatsisartut gruppe.

- Vi ønsker en større debat - hvad mener de store organisationer som Kanukoka, SIK og GE om ungdomsarbejdsløsheden? Hvad mener de om, at der ikke findes en uddybende undersøgelse om ungdomsarbejdsløsheden?

- Inuusuttut Ataqatigiit mener, at ungdomsarbejdsløsheden er et samfundsproblem, og at vi alle som samfundsborgere er nødt til at tage problemet alvorligt - hvem skal ellers bidrage til vores velfærd i fremtiden?, slutter debatindlægget fra Inuusuttut Ataqatigiit.

Læs også:

IA Ungdom: Høj ungdomsarbejdsløshed er en tikkende bombe

Unge IA’ere: Sådan skal høj ungdomsarbejdsløshed bekæmpes

Powered by Labrador CMS