IA: Nedsæt et Arctic Ocean Council

– Landsstyret bør behandle spørgsmålet seriøst under konferencen i Ilulissat, mener Inuit Ataqatigiit

? Rådet skal blandt andet fastsætte skibsruter, mener Inuit Ataqatigiit./ Siunnersuisoqatigiit ilaatigut umiarsuit aqqutissaat aalajangersartassavaat, Inuit Ataqatigiit isumaqarput.

– Det Arktiske Ocean vil efterhånden som det bliver isfrit blive en af de vigtige transportveje for skibsfarten. Formodningen om olie- og gasrigdomme er allerede årsag til optræk for sammenstød.

– Der bør nedsættes et Arctic Ocean Council og »Rådet’s« hovedsæde skal placeres i Grønland, mener Inuit Ataqatigiit.

Partisekretær Manasse Berthelsen:?– Uden den mindste respekt for FN´s havretskonvention, plantede russerne sidste år deres flag på bunden af Det arktiske Ocean. Desuden har den canadiske regering varslet oprustning i landets arktiske region og disse planer er allerede årsag til diplomatiske sabelraslen mellem Canada og USA.

– Danmark/Grønland har allerede været i gang i flere år med sokkelundersøgelser og delvis i samarbejde med canadierne.

– Under den planlagte konference må landsstyret gøre det klart for de andre, at vi på ingen måder vil acceptere disse primitive fremgangsmåder. Istedet skal der vises respekt for havretskonventionen.

Inuit Ataqatigiit mener at alle de lande som grænser til Det arktiske Ocean skal være medlemmer i »Rådet«.

Ifølge Manasse Berthelsen skal »Rådet« forvalte og træffe beslutninger indenfor følgende områder: fastsættelse af skibsruter, fastsættelse af hvilke last skibene må have med, træffe beslutninger om forvaltning af såvel levende som ikke levende rigdomme i området, fællesskab om det fornødne beredskab i tilfælde af katastrofer.

Powered by Labrador CMS