servicekontrakter
IA vil have lappet huller i de nye servicekontrakter
Inuit Ataqatigiit er ikke tilfreds med de nye servicekontrakter på trafikområdet. De betyder dyrere billetter og dårlige service, lyder argumentet
Slut med en sammenhængende trafikstruktur.
Dyrere billetter.
Dårligere service.
Og tab af arbejdspladser.
Ikke begejstret
Oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit er ikke begejstret for de nye servicekontrakter på trafikområdet, som Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg godkendte tidligere på ugen.
Læs: Passagerer skal både med fly og båd
Her peger partiet på, at det ikke er hensigtsmæssigt, at trafikstrukturen fremover bliver splittet op mellem Disko Line, der skal transportere passagerer ad vandvejen, og Air Greenland, der skal transportere passagererne på Vestkysten ad luftvejen.
Flere selskaber
- Der bliver en usammenhængende situation for borgere i bygder og mindre byer, når de fremover skal købe billetter til helikopterturen hos ét selskab og billetter til den videre rejse med et andet selskab. Vi er ikke tilfredse med, at Naalakkersuisut ikke har krævet et fast samarbejde mellem selskaberne, så borgerne ikke rammes unødvendigt hårdt, understreger partiformand Sara Olsvig i en pressemeddelelse.
Den nye struktur betyder således, at passagererne fra nytår selv må betale for kost og logi, hvis de misser deres planlagte flyafgang. I tilgift mister de også selve billetten, med mindre de har købt en fleksibel billet.
Læs: Air Greenland må skære 45 stillinger væk
Genforhandlet
Inuit Ataqatigiit håber nu på, at det kan lade sig gøre at få opbakning blandt partierne i Inatsisartut til at få genforhandlet aftalen.
- Vi er fra Inuit Ataqatigiit klar til, at stille krav til Naalakkersuisut om, at der findes en løsning på disse serviceforringelser. Og vi opfodrer koalitionspartierne til, at vi med det samme påbegynder en politisk drøftelse om dette, tilføjer Sara Olsvig.
Også gode ting
Oppositionspartiet roser omvendt også en række forbedringer, det gælder ikke mindst rabat på børne- og pensionistbilletter.
Læs: Servicekontrakterne er nu på plads