Aleqas misbrug

IA kræver valg - har afvist forhandlinger med Siumut

Der er ingen anden udvej end valg, siger formanden for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig

Formanden for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig

Inuit Ataqatigiit holder fast i sit krav om valg og vil ikke gå i forhandlinger med Siumut for at danne en ny koalition, selvom Siumut har spurgt, om IA vil deltage i en ny koalition.

Inuit Ataqatigiits hovedbestyrelse holdt hastemøde onsdag formiddag, efter at koalitionen mellem Siumut og Atassut er sprængt. Fire medlemmer af Naalakkersuit har trukket sig, og Inuit Ataqatigiit ser ingen anden mulighed end at udskrive valg og afviser forhandlinger med Siumut, før der er udskrevet valg.

- Vi ved ikke, hvem der styrer Siumut nu. Vi ved ikke om Kim Kielsen er fungerende formand for Naalakkersuisut eller om det er Aleqa Hammond. Vi ved derfor ikke hvem vi skal spørge ved en eventuel ny forhandling for at danne ny koalition, sagde formanden for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig efter hovedbestyrelsesmødet.

Læs: Dyb splittelse: Flere forlader Naalakkersuisut

Læs: Atassut trækker sig fra Naalakkersuisut - og kræver valg

Inuit Ataqatigiit oplyser også, at Siumut havde spurgt Inuit Ataqatigiit, hvilke områder i Naalakkersuisut de ønsker at overtage. Men han fik en kold skulder af Inuit Ataqatigiit.

- Vi bliver nødt til at spørge, hvem befolkningen har tillid til. Vi kræver derfor, at der bliver udskrevet valg, siger Sara Olsvig.

Læs: Jens-Erik Kirkegaard vil også ud af Inatsisartut

Siumuts gruppe i Inatsisartut har holdt møde umiddelbart efter pressemødet, hvor det blev meddelt at koalitionen er sprængt. Men alle gik tavse efter mødet, og der bliver nu holdt møde i Inatsisartuts formandskab, hvor der skal træffes en beslutning om Inatsisartut bliver indkaldt til møde onsdag.

Læs alle artikler om Aleqa Hammonds misbrug af offentlige midler her

Powered by Labrador CMS