redegørelse

IA kræver redegørelse om A1-forhold

- Det er tvingende nødvendigt at få rettet op på forholdene for de psykisk syge på A1. Nu må naalakkersuisoq for sundhed komme med en redegørelse, siger Agathe Fontaine, IA

Agathe Fontaine, IA, kræver en redegørelse fra Steen Lynge, Atassut

Efter Sermitsiaqs dækning af tilstandene på A1-afdelingen på Dronning Ingrids Hospital, hvori det dokumenteres, at forholdene er kritiske for både personale og patienter, kræver Agathe Fontaine, Inuit Ataqatigiit, at naalakkersuisoq for sundhed og infrastruktur Steen Lynge fra Atassut må ind i sagen.

- Inuit Ataqatigiit kræver på baggrund af den alvorlige situation på A1, at medlemmet af Naalakkersuisut for sundhed kommer med en redegørelse til sundhedsudvalget, og om hvad han agter at gøre ved kravet om forbedring af forholdene. Såfremt det skal lykkes at løse problemet, mener vi, at sagen kræver en realistisk politisk plan, siger Agathe Fontain, som er medlem af sundhedsudvalget.

Læs også: Sundhedskartellet om A1: Påbud skal efterleves

- Inuit Ataqatiit ser alvorligt på de aktuelle forholde på A1. Psykisk syge udgør en gruppe, der mangler muligheder for at kunne forsvare sig selv, og af den grund mener vi, at det er tvingende nødvendigt at rette op på deres dagligdags forhold. Vi tror på, at tilstandene først bliver bedre, når der bliver rettet op på forholdene over hele linjen for såvel personale som indlagte patienter på A1, siger Agathe Fontaine, der kræver, at Steen Lynge kommer med en redegørelse om forholdene på A1.

Læs mere om A1 i denne uges Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS