Gå til hovedindhold

IA-formand: Vi skal bekæmpe uligheden

Samfundet skal blive mere lige, mener Inuit Ataqatigiits formand, Sara Olsvig

- Da vort land i 2009 valgte at indføre selvstyre valgte vi også en vej mod selvstændighed. På denne vej er vores vigtigste opgave, ikke at miste vores medmennesker og at sikre et stærkt folk. 

Det siger naalakkersuisoq for sociale anliggender, familie, ligestilling og justitsvæsen, IA's Sara Olsvig, i en pressemeddelelse.

Derfor vil hun kæmpe for, at uligheden i samfundet skal mindskes.

Læs: Se billeder: Nyt Naalakkersuisut i arbejdstøjet

Fællesskabsfølelse
- I Inuit Ataqatigiits arbejde i den nye koalition prioriterer vi derfor arbejdet på det sociale område ligesom vi prioriterer bekæmpelsen af den store ulighed i samfundet. Det er en opgave vi som samfund skal stå sammen om at løfte i fællesskab.

- I udviklingen af samfundet må vi ikke tabe nogen. Arbejder vi med udgangspunkt i at skabe et åndeligt stærkt samfund med en høj fællesskabsfølelse vil vi opnå gode resultater i udviklingen af erhvervslivet, fiskeriet, råstofområdet, turismen samt alle andre erhvervsområder, fremhæver Sara Olsvig.

Læs: Her er de nye medlemmer af Naalakkersuisut

Løfte samfundet
Hun er også klar til at løfte folkeskolen og sikre, at flere børn kommer gladere igennem med bedre resultater.

- Derfor har jeg som formand for Inuit Ataqatigiit i den nydannede koalition besluttet at overtage ansvaret for sociale anliggender, familie, ligestilling og justitsvæsen. Jeg vil som vice-formand for Naalakkersuisut løfte dette område helt op i prioritet for hele samfundet.

- Vi ser frem til samarbejdet med Siumut og Partii Naleraq. Sammen kommer vi til at stå stærkt for at opnå vore mål. Vi er sikre på, at vi vil opnå store resultater, lyder det fra IA's formand.

Læs om det nye Naalakkersuisut i ugens udgave af AG, som kan købes i butikkerne i dag. Du kan også købe avisen her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER