IA: Brug for udvikling uden for de største byer

- Vi accepterer de større byers udvikling, men kræver også vores behov dækket, lyder det fra IA’s Isak Hammond i et debatindlæg

Medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Isak Hammond . Foto: Leiff Josefsen

- Vi er bevidste om, at det er dyrt at udvikle Grønland, og vi viser også stor tålmodighed, men der er grænser.

Det fastslår medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Isak Hammond i dette debatindlæg.

- At det er dyrt, kan vi næppe blamere nogen partier for. Grønland er stort, og at den globale udvandring fra mindre bosteder til større byer sker, er vi også bevidste om. Det er ikke kun i Grønland, at der sker en udvandring fra mindre bosteder. I udviklingslandene vælger de veluddannede at flytte til de større byer, hvor de har en større mulighed for at få en større løn og bedre udviklingsmuligheder. dette sker hver eneste dag.

- Dette skyldes, at man har en lyst til et større velfærd. Omgivelser der giver udviklingsmuligheder, drager mennesker med lyst til udvikling sammen og giver dem mulighed for at udvikle sig sammen. Globaliseringen er i sit indtog, dette medfører at ideen om små uberørte enklaver står for fald, skriver Isak Hammond.

En nødvendig udvikling
- Grønland har udviklet sig således over en længere tidsperiode, og dette er sket, uden at der er stillet spørgsmål ved dette. Dette skyldes til dels, at man ikke kan stoppe udviklingen.

- De ældste i samfundet har oplevet en meget anderledes udvikling end os. Vores forældre har været igennem en meget hård udviklingsperiode. Vi vil gerne være med i udviklingen, så vores børn får mulighed for at kunne uddanne sig og være en del af globaliseringen. At der er en nødvendig udvikling, der kan sidestilles med den globale udvikling i de større byer, har vi ikke noget imod. Men en meget stor del af Grønland er i stand til at udvikle sig selv ved økonomisk, hvis finansieringerne blev fordelt i forhold til befolkningstal og til regioner, påpeger Isak Hammond.

Uden for de største byer
- Situationen er dog, at udviklingen af Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat er prioriteret i årtier i forhold til andre bosteder.

- Vi, der bor uden for disse byer, er udelukkende sat til at acceptere tingenes tilstand og prøve at følge med i udviklingen. De værdier, der bliver skabt i landet, er ikke fordelt balanceret. Der bliver ikke taget hensyn til, hvor værdierne bliver skabt, og der bliver ikke finansieret på trods af helt åbenlyse behov. Dette har været en realitet i mange år, men man er nødt til at spørge sig selv, om dette fortsætter i evig tid.

- Enkelte byer har behov for at få moderniseret deres havnefaciliteter. Det er helt nødvendigt at adskillige bygder får løst deres havneproblemer. Vi har behov for forberede havnefaciliteter. Det er ikke nok at ønske det, det skal løses nu. Vi har brug for en klar tidsplanlægning, så vi kan se, hvornår vi får forbedrede havnefaciliteter, skriver Isak Hammond.

Powered by Labrador CMS