Hvorfor har lande forskellige corona-strategier?

Hvordan tackler man en virus-pandemi? Det spørgsmål kæmper så godt som alle verdens lande lige nu med at finde det bedste svar på. Men svarene er langt fra entydige, skriver Videnskab.dk.

I Danmark har vi brugt en såkaldt afbødningsstrategi, hvor landet er lukket ned, og testning begrænses til risikopatienter og alvorligt syge. Nu vil man dog til at teste flere.

Men hvordan kan forskellige stater have så mange forskellige svar på corona-krisen?

Forklaringen falder overordnet i to spor:

1. Vores viden om virus-pandemier og deres opførsel er i virkeligheden ret begrænset.
2. Det handler i sidste ende om politik og ressourcer.

Helt overordnet gælder det, at den videnskabelige evidens på området ‘hvordan man bedst bremser en virus-pandemi’ er forholdsvis uklar.

»Det er jo sådan, det er med videnskaben nogle gange. Der er ikke kun ét svar på, hvordan et samfund bedst løser sådan en situation. Forskellige forskere og epidemiologer har vidt forskellige indgange til problemet,« fortæller virolog Allan Randrup Thomsen, som er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Vigtige modeller

Mange af de beslutninger, der tages, bygger på epidemiologiske modeller om, hvordan virus kommer til at opføre sig. Modellerne er vigtige, fortæller Allan Randrup Thomsen, men arbejdet med dem kan ikke kaldes for en eksakt videnskab:

»De fleste modeller er gode, men de kan også være farlige, og nogle gange er der store forskelle på de modeller, der laves, selvom de er lavet for at måle de samme ting,« påpeger han.

Der er altså stor usikkerhed hæftet til, hvad videnskaben kan forudsige om virussen, og det er en af forklaringerne på, hvorfor strategierne er så forskellige.

Derudover er det faktisk helt normalt, at forskellige lande har forskellige strategier, når det kommer til sygdomsudbrud.

»Det er snarere reglen end undtagelsen, at lande vælge at tackle sygdomme helt forskelligt,« fortæller lektor i epidemiologi, infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet Christian Wejse, der blandt andet har forsket en del i tuberkulose.

Toptunet beredskab

Ser man på et land som Sydkorea, der ofte fremhæves som et af de lande, der har vendt smitten og dermed bestået corona-eksamen til topkarakter, har de prioriteret et toptunet epidemi-beredskab, fordi de tidligere har haft virusser som SARS, MERS og ebola tæt ind på livet.

Succeshistorierne fra Sydøstasien bliver ofte forklaret med, at de, som WHO så kraftigt har anbefalet, har testet, testet og testet. I Sydkorea har de eksempelvis gennemført 15.000 test hver dag, hvilket betyder, at de har nået at teste over 270.000 borgere.

I den lille italienske by Vo' har man også haft succes med at bremse smitten ved at teste alle indbyggerne to gange.

Det har fået flere medier til at stille spørgsmål ved den danske håndtering af sagen. Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, og sundheds- og ældreminister, Magnus Heunicke, har beklaget, at man ikke har testet nok, og fortalt, at man nu vil teste mere.

Hverken Allan Randrup Thomsen eller Christian Wejse mener dog, at flere tests nødvendigvis er svaret for Danmark.

For det første påpeger Allan Randrup Thomsen, at det endnu er for tidligt at kalde Sydkorea og flere af de andre asiatiske landes håndteringer af coronavirus for en succes.

Pandemien er ikke ovre, virussen kan stadig blusse op igen - også i Asien.

Flere årsager

Derudover er der endnu ikke beviser for, at det faktisk er de mange tests, der har bremset smitten i Sydkorea og andre sydøstasiatiske stater.

»Man skal passe meget på med allerede at udlede, hvad der har virket, og hvad der ikke har. Der er en tendens til at sige, fordi man har testet meget intensivt i et land som Sydkorea, så er det testningen, der har gjort udslaget,« siger Allan Randrup Thomsen og fortsætter:

»I Sydkorea har man også gjort brug af sociale tiltag og en lockdown, der har været anderledes og hårdere. De har haft hårde regler for indkøb, og det kan jo også have givet en stor effekt. Så der er konkurrerende årsager til, at de har været så effektive.«