Hvorfor skal Danmark have halvdelen?
Hvis Grønland får et stort overskud ud af minedrift, skal Danmark ifølge loven have en pæn sjat af pengene. Men er det fair? Det er et af mange temaer, som toner frem i valgkampens første dage.
Så er der valgspæk på menuen. Men hvilke budskaber vil politikerne stege på panden til befolkningen frem mod skæbnedagen 6. april?
Og – nok så vigtigt – kan vi fæstne lid til deres løfter? At være kandidat er som bekendt som at være fuld eller forelsket. Hjertet og hjernen slår ikke altid i samme takt.
Et godt sted at begynde på at indkredse de næste fem ugers temaer var Inatsisartut i Nuuk i sidste uge. Under valgudskrivnings-debatten tonede partiernes mærkesager frem gennem tågen, og et af de helt store bliver – er alle enige om – råstofferne.
Profitten skal deles
Men sandsynligvis kommer den debat ikke kun til at dreje sig om ja eller nej til uran, men også om dét, som de fleste debatter i sidste ende altid handler om: Penge.
Eller som en berømt amerikansk spindoktor engang sagde til Bill Clinton, da han var i tvivl om, hvordan han skulle vinde valget.
– It´s the economy, stupid!
Partii Naleraq har ved flere lejligheder udvist en seismografisk evne til at aflæse, hvad der foregår i folkedybet. Og det er tydeligt, at de denne gang har tænkt sig at forfølge et emne, hvor de både kan markere deres uvilje over for det aktuelle Kvanefjelds-projekt og samtidig lange ud efter den danske stat.
Vi overlader ordet til Jens Nappaattooq, som i Inatsisartut-salen rejste emnet over for Kim Kielsen, Erik Jensen og Aleqa Hammond, og ikke rigtigt fik noget klart svar fra nogen af dem:
– Vi skal have gang i økonomien, og mange vil gerne tjene penge på minedrift. Men halvdelen af indtægterne går til Danmark, og den ordning skal ændres, sagde han med henvisning til selvstyreloven fra 2009.
Læs hele artiklen i ugens udgave af avisen AG. Køb avisen her: