Hvordan bliver økonomien bæredygtig?

Forsimpling af skattesystemet, udvikling af råstoffer og vandkraft samt mere åbenhed for udenlandsk arbejdskraft.

Det var nogle af de forslag, som Inatsisartut-partierne diskede op med, da Grønlands Erhverv lørdag afholdt paneldebat om bæredygtig økonomisk udvikling i Grønland.

Debatten tog fat på et af de mest centrale problemer for landets økonomi. Tidligere nyhedschef på KNR og nu ansat i Kalaallit Airports Mikkel Bjarnø Lund var sat til at styre debatten og ridsede problemstillingen op:

Ifølge Økonomisk Råd og Nationalbanken står Grønland fortsat med et betydeligt holdbarhedsproblem, og hvis politikerne ikke sparer eller finder flere indtægter, vil underskuddet på de offentlige finanser nå en milliard kroner om cirka ti år.

Kan den grønne omstilling blive et guldæg?

Partierne fik her lejlighed til at komme med netop deres forslag til en økonomisk redningsplanke.

Siumuts Hans-Peter Poulsen lagde for, og han fokuserede på, at råstofområdet må og skal udvikles, og at Grønland måske får en ny chance i forbindelse med, at verden går i gang med den grønne omstilling:

Økonomisk Råd: Påfaldende underskud på finanslovsforslag

- Vi taler om, at det er farligt, og at det kan ødelægge vores land. Vi skal i stedet kigge på, hvad Grønland kan bidrage til, lød det fra Poulsen.

Asii Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit fortalte, at hun ikke var så mistrøstig omkring holdbarhedsproblemet som tidligere. Hun lagde vægt på, at der er vedtaget en budgetlov, som begrænser stigningen i de offentlige udgifter, samt at Naalakkersuisut arbejder på en ny holdbarheds- og vækstplan.

Naleraq: Begræns de offentligt ejede selskaber

Den erfarne IA-politiker pegede også på udnyttelse af landets vandressourcer i forbindelse med eksempelvis power to X som et muligt kommende bidrag til økonomien samt ikke mindst de nye lufthavne:

- Vores drøm er, at de store byer går foran, og at turismen derfra bredes ud til de mindre byer og bygder, lød det fra Asii Chemnitz Narup.

Fra Naleraq var en veloplagt Pele Broberg mødt frem. Han talte for en omlægning og forsimpling af skattesystemet samt en begrænsning af de offentligt ejede selskabers virke:

- Om det er Air Greenland, Royal Greenland eller Royal Arctic Line. Vi politikere tror, vi hele tiden skal drive tingene. Nej! Vi skal lave de rammer, der skal til, lød det blandt andet fra Naleraq-formanden.

Udefrakommende investeringer og udenlandsk arbejdskraft

Jens-Frederik Nielsen, Demokraatit, berørte også skattesystemet, som han mente burde forenkles:

- Skattestyrelsen skal kunne styres af halvdelen af de medarbejdere, der er i dag, lød det fra Jens-Frederik Nielsen, der også tordnede mod den obligatoriske pensionsordning, som han mener går for hårdt ud over dem med de laveste indkomster:

- Vi klipper de skaldede, sagde Demokraatit-formanden. Derudover lagde han vægt på, at gøre råstofloven mere fleksibel for at tiltrække investeringer udefra samt på kort sigt at få tilført mere arbejdskraft fra udlandet for at sikre økonomisk vækst.

Selvstyre-virksomhed var værste konkurrent

I lighed med Naleraq var Aqqalu Jerimiassen, Atassut, skeptisk overfor de selvstyreejede selskabers dominerende rolle i grønlandsk erhvervsliv:

- Jeg har selv arbejdet med turisterhvervet, og den værste konkurrent har været Air Greenlands datterselskab. Vi kan måske spørge hinanden, om det er rimeligt, sagde Aqqalu Jerimiassen, der også mente, at administrationerne i både kommuner og Selvstyre bør kunne mindskes.

Eks-formand: Stiller RAL op til valget?

Efter indbyrdes debat politikerne imellem, fik også publikum lejlighed til at stille spørgsmål, og her drejede debatten sig hurtigt ind på erhvervslivets konkrete problemer. Herunder det noget anstrengte forhold mellem dele af erhvervslivet og det selvstyreejede rederi Royal Arctic Line.

Den nu tidligere GE-formand Henrik Leth sagde drillende, at han regner med, at Royal Arctic Line (RAL) stiller op til valget, så politisk selskabet agerer. På det mere seriøse plan ville Henrik Leth vide, om politikerne var klar til at skabe mere gennemsigtighed omkring dispositionerne i de offentligt ejede selskaber.

Jens-Frederik Nielsen henviste i den forbindelse til sit eget forslag om, at det skal undersøges, om RAL's monopol på søfragten kan brydes, og at man generelt bør kigge på grundlaget for selskaberne. Hans Peter Poulsen fra Siumut var mere forbeholden og sagde, at kritikken burde rettes til RAL, så selskabet selv kan svare.