Gå til hovedindhold

Hvilken vej? Fisk, miner eller turisme

Der blev efterspurgt mere støtte og viden til at få grønlandske virksomheder til at vokse både i Grønland og Danmark.

Det blev slået fast under et debatmøde på Dokk1 i Aarhus onsdag, hvor mange var mødt op for at blive klogere på, hvordan det kan lade sig gøre.

Fisk, turisme eller miner, hvor skal Grønland satse? Og er der muligheder for et bedre samarbejde mellem Grønland og Danmark for at få gang i udviklingen?

Det var nogle af de emner, der blev vendt gennem oplæg af eksperter, og der blev spurgt flittigt fra de omkring 70 interesserede, som onsdag var mødt op på Dokk1 i Aarhus for at deltage i debatten ”Grønlændernes erhvervspotentiale.”

Find styrkerne

Det var Det Grønlandske Hus i Aarhus, som stod bag arrangementet, og direktør Jørn Holbech bød velkommen og derefter blev den livlige debat gennem fire timer styrret af Anders Günzel-Jensen, leder af projektet Nukiga Erhverv, som arbejder med at finde styrkerne i samarbejdet om erhvervsudviklingen mellem Grønland og Danmark.

- Grønlændere er gode iværksættere. Inuit har som oprindeligt folk både i Grønland og Canada kunnet overleve og trives i Arktis, fordi de konstant har lært, videreudviklet og tilpasset deres viden om, hvordan man lever og overlever i det barske miljø, forklarede Parnuna Petrina, som rejser rundt i verden og fortæller om "Oprindeligt folks viden – fra miljøvurderinger til iværksætteri". Hun er oprindelig uddannet biolog og er nu i gang med en Ph.d. i samarbejde med Aalborg Universitet og Ilisimatusarfik, Universitet i Grønland.

- De måtte ofte tænke nyt for at samle forråd og klare vinteren. De udviklede nye fangstredskaber, boliger og beklædninger. De var fleksible og flyttede derhen, hvor der var mad. Det var livsnødvendig at samarbejde og få ting til at ske og tage hurtige og dristige beslutninger. Hvem skulle ofres, hvis der ikke var mad nok? Det var med liv og død som følge,” sagde hun.

Drastisk kulturændring

Kulturen har ændret sig drastisk i Grønland. Nogle færdigheder er glemt og andre er tilpasset den nye virkelighed. Men ifølge Peruna Petrina er der en række iværksættere, som er i gang med at udvikle nye erhvervsmuligheder i Grønland. Tang, urter og andre fødevarer, men også inden for udvikling af digitale spil og inuit tatoveringer er der ideer i gang. Hun ser, at mange inuit-værdier og traditioner stadig er at afspejle i kernen af kulturen.

- En af styrkerne er, at man er gode til at samarbejde og undgå konflikter, fordi man er afhængig af hinanden, sagde Parnuna Petrina.

Hun kunne ønske, at man i Grønland satsede mere på at opbygge iværkstætter-miljøer, som hun har mødt Danmark og tilbyde støtte og viden om, hvordan man laver sin egen virksomhed og udvikler den.

Skal der tænkes større?

Miner skaber dynamit i de områder, hvor de bliver opført. Det blev konkluderet af Anders Frederiksen, som er professor på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på Aarhus Universitet. Men det er ifølge ham ikke en enkelt sag. Alle har forventninger til at udvinding af råstoffer kan give skub i økonomien i Grønland.  Råvarerpriserne er imidlertid lave, og investeringerne er forbundet med risiko.

Minedrift gav debat

Han førte publikum i salen rundt blandt miner i hele verden og fortalte om, hvordan de fleste havde været med til at skabe flere arbejdspladser og mindre kriminalitet i lokalområderne. Men han mener ikke, det samme kommer til at gælde i Grønland.

- Hvis man vil bygge en mine med 500 medarbejdere, så er der ikke lokal arbejdskraft nok, og der skal flyves folk ind udefra, som ikke nødvendigvis slår sig ned, sagde Anders Fredriksen, som mener, at man skal udvikle mineindustrien i samarbejde med andre områder – den såkaldte klyngeudvikling.

Oplægget om miner gav rigtig gang i debatten om bæredygtighed og miljø, og fra salen viste der sig mange interesser lige fra turisme med krydstogtskibe, fremstilling af vand på flasker og iværksætteri af grønlændere i Danmark. De unge grønlændere under uddannelse, som var til stede understregede, at der var brug for udvikling, så det kunne give dem nogle håb om, at der er brug for dem i fremtiden.

Erhvervsmesse er næste skridt

Denne debat var startskuddet til Nukiga erhvervs næste projekt. En erhvervsmesse mellem Grønlands og Danmark til efteråret.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER