Gå til hovedindhold

Hvidbjørnen hjælper trawler i hårdt vejr

Inspektionsskibet Hvidbjørnen slæber trawleren Polar Aassik mod havn, efter den har fået motorstop.

Trawleren Polar Aassik med otte mand ombord fik torsdag sidste uge motorstop omkring 40 sømil øst for Prins Christians Sund ude for Sydgrønland.

Da der samtidigt var stormvarsel for området, blev inspektionsskibet Hvidbjørnen sendt til området, skriver Arktisk Kommando på sin hjemmeside.

Fredag morgen ankom inspektionsskibet. Men med vindestyrker op mod 30 m/s og bølger på op til ti meter, var det ikke forsvarligt at sende en trosse over trawleren.

- I stedet blev Hvidbjørnen tæt ved trawleren og fulgte den, mens den nordlige vind og søerne trykkede det drivende skib syd på forbi Kap Farvel. To døgn passerede med storm, høje søer og usigtbart vejr, hedder det i beskrivelsen fra Arktisk Kommando.

I går, søndag var stormen stilnet så meget af, at man kunne få en trosse over på trawleren og begyndte at slæbe den mod Qaqortoq. Men her stopper problemerne ikke.

- Slæbetrossen sprang dog mandag morgen og inspektionsskibet er nu ved at rigge til med ny trosse, hedder det

Det forventes, at Hvidbjørnen og Polar Aassik når Qaqortoq i morgen.

 

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER