Hver tiende har en vinterdepression

I Danmark bliver hver 20. dansker ramt af en vinterdepression. I Grønland er der 12 procent, der lider af vinterdepression.

Elpriserne ændres fra 1. august. Foto fra Qanaaq. Bent Hansen

Vi ser lyst eller mørkt på livet, og fra november og frem til foråret er en del af os til den mørke side.

- Lyset påvirker os alle, mens mørket suger energien ud af os. De fleste synes, at de har det bedst på lange, lyse og varme dage, mens de har det dårligere på korte, mørke og fugtige dage, siger overlæge og psykiater Henrik Dam fra Rigshospitalet psykiatriske afdeling.

Mens de fleste oplever den mørke tid som lidt trist og besværlig at komme igennem, så går mange i baglås med manglende energi og en stor lyst til at sove og en trang til at trøstespise søde sager.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Allerede i slutningen af 1800-tallet beskrev en skibslæge på en af tiden store polarekspeditioner, hvordan mandskabet om vinteren blev ramt af mathed, og i 1984 satte psykiateren N. E. Rosenthal navn på fænomenet: Seasonal Affective Disorder - på dansk vinterdepression. Forskere har siden fundet frem til en effektiv måde at dæmpe depressionen, nemlig med lysbehandlinger.

Undersøgelser viser, at jo længere, man kommer mod nord -og mod vintermørket - jo flere lider af vinterdepression. Henrik Dam har selv undersøgt forholdet i det nordlige Grønland . Her lider 12 procent. af befolkningen af vinterdepression mod fem procent i Danmark.

Powered by Labrador CMS