Hvem er juridisk grønlænder?

Befolkningens rettigheder kan være begrænset af tilhørsforholdet til Grønland. Demokraterne vil komme med et forslag til en ordning om juridisk grønlændere. Det er planen, at forslaget bliver fremlagt til Inatsisartuts efterårssamling i år.

Læs: Forslag til strammere jagtlov skudt ned

Læs: Lovstramning om rensdyrjagt på vej

Rettigheder til jagt og fiskeri for nyflyttere til Grønland blev drøftet i Inatsisartut tirsdag. Det var Siumuts Lars Mathæussen, der har stillet forslag til stramning af jagtloven, hvor han har foreslået, at der skal komme krav om, at man skal have boet i Grønland i mindst tre år, før man kan få tilladelse til at gå på rensdyr- og moskusjagt. Forslaget blev afvist af et flertal, men den bliver fulgt op af forslag til definition af folks tilhørs forhold til Grønland.

Det er medlem af Inatsisartut Michael Rosing fra Demokraterne, der vil fremlægge forslag til efterårssamlingen.

- Vi taler ikke om at lave en kulturel definition af en grønlænder, hvor man skal opfylde nogle mere eller mindre velbegrundede kriterier for at kunne kalde sig grønlænder. Vi taler om at samle de forskellige kriterier, der i dag, bruges til at afgøre, om man kan få studiestøtte, kan skrive sine børn op til institutioner, kan få jagttegn, har stemmeret til Inatsisartut-valg og så videre i en samlet pakke, forklarer Michael Rosing.

Det er tanken, at det hele skal ligge i en register, som de offentlige kan bruge ved forskellige situationer.

- Hvis man så opfylder kriteriet til at være juridisk grønlænder, så behøver de forskellige instanser ikke at slå op, hvor længe man har boet i landet, men kan blot se efter, om man står i registeret som juridisk grønlænder, siger Michael Rosing.