Hvem vil du høre på Roskilde Festival

Roskilde Festival tager imod bandønsker. Du kan sætte dit aftryk på næste års plakat

Roskilde inviterer folk til at komme med bandønsker til næste års festival. Foto: Sermitsiaq Arkiv

Bookingarbejdet til Roskilde Festival 2012 er i gang, og nu festivalen alle til at afgive deres musikønsker til næste års program via roskilde-festival.dk. Alle med en internetopkobling kan give deres bud på næste års – ifølge dem – uundværlige acts direkte til Roskilde Festivals bookingkontor.
Roskilde Festival tager imod bandønsker til næste års festival fra 12. oktober 2011 og måneden ud.

Roskilde Festivals musikchef Rikke Øxner fortæller om traditionen med at arbejde med bandønsker:

- Publikums ønsker til næste års bands giver os en uvurderlig viden og inspiration. Vi bruger ønskerne til at få indtryk af generelle tendenser. Og hvis der er et navn, der virkelig går igen blandt ønskerne, er vi klar til at gå langt for at få det booket. Det var for eksempel tilfældet med Iron Maiden og Arctic Monkeys i 2011.

Rikke Øxner understreger, at der ikke gives nogen garanti for, at alle ønsker vil være at finde på næste års plakat – heller ikke selvom der er mange, som ønsker samme navn.

Nive Nielsen med band deltog i dette års festival, har du ønsker om at høre et andet grønlandsk band, så afgiv dit bandønske på her

Powered by Labrador CMS