Hvalkød og mattak bliver folkegave

Kød og mattak fra grønlandshvalen, der i dag blev fanget ved Qeqertarsuaq bliver uddelt som folkegave i anledning af Selvstyrets indførelse.

Foto: Saalamiit Møller Lorentzen

- Det blev besluttet i departementet allerede sidste år, at de to første grønlandshvaler skal være kødgaver til det grønlandske folk i forbindelse med indførelsen af Selvstyre d. 21. juni, siger fungerende landsstyremedlem for fiskeri og fangst, Finn Karlsen.

- De to første hvaler er Grønlands Hjemmestyrets og til brug for fangsten af dem lejer vi fartøjer med harpunkanon, betaler udgifterne ifm. hvalgranat og patron, betaler alm. KNAPK-takst af leje af fartøj samt betaler de timer der anvendes til fangst, flænsning, losning og pakning, supplerer departementchef Amalie Jessen.

Barder og knogler er Hjemmestyrets ejendom og Hjemmestyret har dispositionsret til de to hvaler. Biologerne skal have en del vævsprøver, barder og øjne og så tager de mål af hvalen. RAL og RG har sponsoret henholdsvis opbevaring og fragt.

Powered by Labrador CMS