Husk forsikringen

Så ved du, hvordan du skal forholde dig, hvis du skulle være så uheldig at få maveinfluenza på charterferien til Kreta, eller brække benet under vandreturen ved Møns Klint.

Nu nærmer den dejlige ferietid sig, og mange af os skal en tur til udlandet. Selvom sygdom ikke er det første, du tænker på, når du pakker kufferten, er det meget vigtigt, at du forud for rejsen undersøger, hvilke rettigheder, du har til sygehjælp, hvis uheldet skulle være ude.

Tegn en rejseforsikring - også når du skal til Danmark. En rejseforsikring dækker alle udgifter i forbindelse med akut sygdom, behandling, hospitalsophold og medicin, samt hjemtransport. Rejseforsikringen dækker både offentlig og privat sygehjælp. For eksempel kan hjemtransporten blive meget dyr, hvis du skal transporteres på en båre.

Hvis du ikke tegner en rejseforsikring, skal du huske din bopælsattest, som giver dig ret til sygehjælp i Danmark, Færøerne og de øvrige nordiske lande. Hvis du skal til Europa, skal du huske en attest som midlertidigt erstatter det europæiske sygesikringskort. Begge attester fås hos kommunen.

Uden en bopælsattest eller attest som midlertidigt erstatter de europæiske sygesikringskort vil du blive afkrævet fuld betaling for al sygehjælp, og der er ikke mulighed for at få refunderet udgiften, når du kommer hjem.

På Sundhedsportalen www.peqqik.gl finder du information om reglerne for sygehjælp på rejser i udlandet. Du kan også læse om, hvad du skal være særligt opmærksom på ved udlandsrejser. Så ved du, hvordan du skal forholde dig, hvis du skulle være så uheldig at få maveinfluenza på charterferien til Kreta, eller brække benet under vandreturen ved Møns Klint.

Powered by Labrador CMS