Hul i lovgivningen

IA’eren Naaja Nathanielsen vil have Naalakkersuisut til etablere miljøkrav for brug af tung olie som brændsel for sejlads i de grønlandske farvande

Naaja Nathanielsen: - Såfremt Grønland skal efterleve de internationale forpligtelser tiltrådt i hhv. Kyoto-protokollen og Copenhagen Accord, skal vores udledning af CO2 mindskes. Foto: Leiff Josefsen.
Krydstogtskibe er nogle af de helt store energiforbrugere. Foto: Leiff Josefsen
Naaja Nathanielsen: - Såfremt Grønland skal efterleve de internationale forpligtelser tiltrådt i hhv. Kyoto-protokollen og Copenhagen Accord, skal vores udledning af CO2 mindskes. Foto: Leiff Josefsen. Krydstogtskibe er nogle af de helt store energiforbrugere. Foto: Leiff Josefsen Naaja Nathanielsen: - Såfremt Grønland skal efterleve de internationale forpligtelser tiltrådt i hhv. Kyoto-protokollen og Copenhagen Accord, skal vores udledning af CO2 mindskes. Foto: Leiff Josefsen. Krydstogtskibe er nogle af de helt store energiforbrugere. Foto: Leiff Josefsen Naaja Nathanielsen: - Såfremt Grønland skal efterleve de internationale forpligtelser tiltrådt i hhv. Kyoto-protokollen og Copenhagen Accord, skal vores udledning af CO2 mindskes. Foto: Leiff Josefsen. Krydstogtskibe er nogle af de helt store energiforbrugere. Foto: Leiff Josefsen

Naaja Nathanielsen, medlem af Inatsisartut for IA, stiller nu skarpt på udledningen af store skibes CO2-udledning, når de sejler i grønlandske farvande. Grønland er ifølge Kyoto-aftalen forpligtet til at nedbringe sin CO2-udledning, men som lovgivningen er nu, står forureningen fra de store skibe ikke mål med bestræbelserne på, at få alle sektorer til at bidrage økonomisk. Samtidig ønsker IA’eren en status på omkostningsvurderingerne for en nedbringelse af udledning af drivhusgasser.

- Under et udvalgsbesøg hos Polaroil a/s blev det oplyst, at flere store skibe indenfor de senere år er overgået til tung olie, skriver Naaja nathanielsen i et spørgsmål til Naalakkersuisut og fortsætter:

- Afbrænding af tung olie udleder mere CO2 end andre typer brændsel og er længere tid om at blive nedbrudt i maritime miljøer, især i kolde arktiske egne. Derfor betragtes tung olie som et mere forurenende produkt. I dag forefindes der i lovgivningen muligheder for at regulere miljøkravene til fossile brændstoffer, hvis brugen eller oplagringen sker på land. Men hvis brugen eller oplagringen sker maritimt er der i øjeblikket ikke lovhjemmel til at regulere på området. Grønland kan dog vælge, at stramme op på miljøkravene der gælder ved sejlads i de grønlandske farvande. Derved kan man eksempelvis regulere anvendelsen af tung olie som brændstof på visse fartøjer, lyder det fra Naaja Nathanielsen, som henviser til publikationen ”Redegørelse for virkemidler til reduktion af udledning af drivhusgasser 2008-2012”.

Her er det anført, at fiskerisektoren og transportsektoren (bl.a. fragtskibe, efterforskningsskibe og krydstogtskibe) er nogle af de helt store energiforbrugere.

Under efterårssamlingen 2009 orienterede Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik, Jens B. Frederiksen, om at Naalakkersuisut ville tage initiativ til at der bliver udarbejdet omkostningsvurderinger for de sektorer der er behandlet i den nævnte redegørelse. Herefter ville Naalakkersuisut inddrage relevante udvalg for en indgående drøftelse af muligheder og konsekvenser ved implementeringen af de forskellige virkemidler.

- Såfremt Grønland skal efterleve de internationale forpligtelser tiltrådt i hhv. Kyoto-protokollen og Copenhagen Accord, skal vores udledning af CO2 mindskes. Det er vigtigt at alle landets sektorer bidrager til opfyldelsen af de tiltrådte mål. Nedbringelse af CO2 er som regel forbundet med udgifter, da man ofte skal investere i ny teknologi. Derfor er det relevant at få belyst, hvor store udgifter de enkelte sektorer vil have hvis de skal bidrage til vores reduktionsmål. Vi står overfor en reform af skatte- og afgiftsområdet, og det giver en mulighed for at understøtte en bæredygtig udvikling. Det kan både ske ved miljøafgifter, men også ved at yde tilskud eller afgiftsfritagelse for at fremme en bæredygtig udvikling, skriver Naaja Nathanielsen i begrundelsen for sit spørgsmål.

Powered by Labrador CMS