Gå til hovedindhold

Hoteller lider: Aktivitetspakke har ingen effekt

Hotelbranchen lider fortsat under coronanedlukningen. Effekten af hjælpepakker målrettet turistbranchen er ikke til at føle på, siger HHE-direktør.

Sommersæsonen for hotelgæster udebliver helt hos Hotel Hans Egede i Nuuk.

Under halvdelen af det normale af hotelværelserne er booket for juli. Og det frustrerer direktøren.

- Mildt sagt går det ikke så godt med hotelbookingerne i år, siger administrerende direktør i HHE, Jørgen Bay-Kastrup til Sermitsiaq.AG.

Naalakkersuisut præsenterede en ”Aktivitetspakke til turisterhvervet” for knap to uger siden. Formålet med ordningen er at gøre det billigere for herboende til at holde ferie i eget land. I Covid-19 rabatten kan op til 500 kroner refunderes for overnatninger.

LÆS OGSÅ: Ny håndsrækning til turist-virksomheder

Aktivitetspakken er dog ikke slået helt igennem hos Hotel Hans Egede. I hvert fald for nu:

- Vi har ikke så mange herboende gæster i år. Og vi kan, i hvert fald endnu, ikke mærke effekten af hjælpepakken, der er rettet til os, fortæller den administrerende direktør.

Kører på lavt blus

HHE’s direktør vurderer, at det dyre priser på fly og skib er med til, at hjemmeboende holder sig tilbage. 

- Det hjælper ikke så meget, at man kan bo på et dobbeltværelse med morgenmad for under kr. 600,00 når det stadig koster en 6 – 10.000 at flyve internt i Grønland

Også hos Hotel Arctic i Ilulissat går det trægt.

Hotellet er lige blevet godkendt af Selvstyret til at benytte sig af aktivitetspakken, så priserne kan falde lidt. Men der er endnu ingen bookinger efter godkendelsen.

Omkring 15 procent af hotellets kapacitet er indtil videre i brug, oplyser administrerende direktør Morten Nielsen.

- Man kan jo sige, at vi er i en anden situation. Vi har gæster, og det er godt. Men det går ikke så godt med bookingerne, fortæller Morten Nielsen.

Han lægger ikke skjul på, at hotelbranchen lider under de svære coronavilkår. Når landet lukkes, og når en pandemi helt har bidt sig fast i resten af verden, så udebliver turisterne.

- Det er svært. Så vi er påpasselige med vores omkostninger på hotellet. Det har ikke resulteret i nogen afskedigelser, men vi har heller ikke besat vores ledige stillinger, siger administrerende direktør i Hotel Arctic, Morten Nielsen til Sermitsiaq.AG.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER