Hotel Ilulissat sætter dato på åbningsdag

Det nye hotel, som brød i brand i marts, åbner i midten af juni.

Hotel Ilulissat, som skal have 78 værelser samt syv møde- og konferencelokaler samt en restaurant, åbner 15. juni.

Det oplyser administrerende direktør i hotellet, Karl Sandgreen, til Sermitsiaq.AG.

Firedags forsinkelse

7. marts i år udbrød der brand i hotellet i den øverste del af bygningen. Selv om branden kunne se voldsom ud, har bygningen ikke lidt en større skade.

- Før branden havde vi forventet, at hotellet skulle åbne den 11. juni, så der er kun fire dage, vi forsinker åbningen. Bygningen er i meget høj kvalitet, og byggepladsen blev mest ramt af branden, siger Karl Sandgreen.

Derfor er han glad for, at han kan informere om, at de første gæster kan bydes velkommen 15. juni.

25 til 30 ansatte

- Vi har taget brandsituationen roligt, og lukkede aldrig for bookingerne. Hotellet vil have en stor indflydelse til samfundet, hvor vi vil benytte lokal arbejdskraft. Vi ser meget frem til åbningen, lyder det fra Karl Sandgreen, som kan meddele, at borgerne i Ilulissat får mulighed for at besøge det nye hotel den 18., 19. og 20. juni.

Hotellet skal have 25 til 30 ansatte, og der skal bruges de ypperste kvalitet af teknologi både i værelserne og i konferencesalerne.

De lokale erhvervsfolk Frank og Tommy Bagger, samt Polar Seafoods Jens Salling, står bag byggeriet.

Powered by Labrador CMS