Hotel Gitterly i Kangerlussuaq - igen

Hotel Umimmak skal til efteråret fungere som midlertidig anstalt for at nedbringe den voksende venteliste af domfældte.

Fra oktober og foreløbigt halvandet år frem bliver Hotel Umimmak til en midlertidig anstalt. Foto: Leiff Josefsen

Knapt et år efter den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq blev lukket, er Kriminalforsorgen nu ved at åbne en ny i bygden, denne gang i Hotel Umimmak.

Det bekræfter ledende anstaltsleder Peter Jyndevad Kristensen. Beslutningen kommer, fordi ventelisten med afsonere igen er vokset drastisk.

I øjeblikket står godt 240 og venter på at afsone deres dom. Det er en stigning på cirka 160 i løbet af det år, der er gået, siden den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq lukkede 1. august sidste år.

Beslutningen betyder, at 30 personer fra første oktober med en dom på maksimalt seks måneder »til senere afsoning« i anstalt, kan se frem til at skulle afsone i Hotel Umimmak i Kangerlussuaq.

Læs mere i Sermitsiaq nr. 31.

Powered by Labrador CMS