efterretning

Vi holder øje med Kina i Grønland

Ifølge den danske pendant til CIA, Forsvarets Efterretningstjeneste, kan Kinas interesse for grønlandske mineraler med tiden blive en sikkerhedsrisiko for Rigsfællesskabet

Citronen fjord
Forsvarets Efterretningstjeneste har et godt øje til potentielle trusler i Grønland
Offentliggjort

Den danske udenrigsefterretningsorganisationen Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) holder øje med Kinas interesse i Grønland.

Det gør FE klart i sin årsrapport, som netop er udkommet. I tidligere risikovurderinger har tjenesten, som lever et stille liv på kastellet i København hvorfra den koordinerer blandt andet fysisk og elektronisk spionage på andre lande, især fokuseret på Ruslands Arktisambitioner.

Trussel på sigt
Denne gang er det så den kommunistiske mastodont i øst, som får et par ord med på vejen i Arktis-afsnittet.

- Kinas primære interesser i Arktis er de kortere sejlruter og adgang til naturressourcer, men kinesiske investeringer i Arktis, herunder Grønland, vil sandsynligvis føre til, at Kina også på mellemlangt til langt sigt vil få politiske og strategiske interesser i regionen, lyder det fra FE, som vurderer at det store lands eventuelle indtog i Grønland kan gå hen og blive en rigtig trussel.

Følger udviklingen
- Kinas interesse for investeringer i navnlig strategiske mineraler i Grønland kan desuden indebære risici for Rigsfællesskabet. FE følger derfor denne udvikling, lyder det kortfattet i årsberetningen.

Læs hele artiklen i ugens AG, herunder en kommentar fra en forsker i arktisk sikkerhedspolitik, der kommenterer efterretningstjenestens vurdering.

Du kan købe avisen i butikken eller nedenfor som e-avis.

Powered by Labrador CMS