Gå til hovedindhold

Holdbarheds- og vækstplan 2: Risiko for stor skatteforhøjelse i 2033

Personskatten kan i værste tilfælde blive skruet op med hele 14,5 procent i 2033, hvis reformerne ikke får den forventede effekt. Så kontant advarer Naalakkersuisut i forbindelse med præsentationen af holdbarheds- og vækstplan 2.

Det kan være svært som menig borger at forstå, hvordan samfundets samlede økonomi er skruet sammen. Men det, som borgere til gengæld kan forstå og forholde sig til, er, hvor meget man har tilbage at leve for, når alle udgifter er betalt.

Stort set alle i den arbejdsdygtige alder, som ikke er forhindret i at arbejde eksempelvis på grund af sygdom, er på arbejde.

Vi har nemlig kun 2 procents ledighed lige nu. Dette samtidigt med at alle erhvervssektorer og det offentlige mangler arbejdskraft, som i sidste ende nødvendiggør at få tilkaldt arbejdskraft.

Det er nuet, men hvad med den nærmeste fremtid og på længere sigt? Det er det puslespil Naalakkersuisut i holdbarheds- og vækstplanen forsøger at råde bod på.

Ubetalte regninger skal ikke sendes til kommende generationer

At et samfund ikke kan holde til stilstand, blev i den grad vist fra Naalakkersuisut, der fredag præsenterede deres holdbarheds- og vækstplan 2.

Naalakkersuisut kommer nemlig med en advarsel om, at hvis reformerne ikke får den forventede effekt, vil der være behov for at hæve personskattesatsen med hele 14, 5 procent allerede i 2033.

- Vi må og skal igennem de nødvendige reformer for ikke at sende ubetalte regninger til fremtidige generationer, lyder det fra formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede (IA) under fredagens pressemøde hvor planen blev præsenteret.

Fire spor

Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Erik Jensen (S), understregede, at planen ikke skal forstås bogstaveligt, for under realiseringen af de meget indgribende tiltag, der lægges op til, vil der hele tiden blive målt og vejet. Ikke mindst skal der politisk velvilje til, at planerne faktisk også bliver realiseret og ikke bliver ved talen.

Reformspor 1 drejer sig om, at flere skal i uddannelse, og der skal ske et løft i kompetenceniveauet. Flere elever, der færdiggør folkeskolen, skal hurtigere igang med at tage en uddannelse.

Naalakkersuisut rækker ud til ungemålgruppen, der er betegnelsen for unge udenfor uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Men institutionen der skal gribe de unge, Majoriaq, bliver ramt af besparelse på mere end 50 millioner kroner de kommende fire år, så det bliver spændende at følge, hvordan man vil sørge for at endnu flere unge ikke mistes til ungemålgruppen.

Naalakkersuisut peger blandt andet på en digital løsning til at løfte kvaliteten i folkeskolen, det betyder blandt andet, at skolebørnene kan opholde sig i deres hjem og modtage undervisning igennem elekroniske undervisningsplatforme.

Reformspor 2 drejer sig om bæredygtig vækst og omstilling til flerstreget økonomi. Det er fiskeri, turisme, råstofområdet, energi, et mere sammenhængende arbejdsmarked med lettere adgang til relevant arbejdskraft.

Vedrørende fiskeriet, gør Naalakkersuisut opmærksom på, at den i årevis ventede nye fiskerilov kommer i høring i den nærmeste fremtid. Men ikke desto mindre signalerer Naalakkersuisut samtidigt, at især det kystnære fiskeri skal gøres mere rentabelt, hvortil der skal indføres individuelle omsættelige kvoter på flere arter, og der skal intensiveres på ressourcerenteafgifterne.

Vedrørende turismen varsler Naalakkersuisut en ny turismestrategi der skal gælde for 2025-2030.

Råstofområdet er en af de erhvervsgrene, der gerne skal udvikle sig til en af de bærende søjler, og Naalakkersuisut varsler, at der er en ny mineralstrategi på vej. Dertil har der lige været en høring om lokale mineralaktiviteter, hvor flere høringsparter fra råstofindustrien er kommet med advarsler om, at interessen for Grønland kan lide skade ved den førte råstofpolitik. Også der bliver det spændende at følge, hvordan Naalakkersuisut vil arbejde for, at landet bliver anset som en troværdig, stabil og investeringsvenlig land.

Reformspor 3 handler om, at den offentlige sektor skal "fremtidssikres".  Her appellerer Naalakkersuisut til, at alle i den offentlige sektor skal arbejde sammen, blandt andet for at sikre at det offentlige arbejder sammenhængende og effektivt, også i forhold til borgerne. Men Naalakkersuisut vil også i den forbindelse sikre, at den offentlige administration skal kunne styres og mindskes.

Reformspor 4 handler om reform af skattesystemet, velfærdsydelser samt bolig- og ældreområdet. Ifølge Naalakkersuisuts planer er det vigtigste fokusområde en fremtidssikring af pensionssystemet, så det bliver mere robust og socialt afbalanceret. Herudover forberedes aktuelt kommende reformer på bolig- og skatteområdet, der skal fremme øget selvforsørgelse og reducere problemerne med ulighed, hvor der også udformes fattigdomsgrænse.

Det er altså meget omfattende reformspor som "Sakæus og Benjamin" skal forholde sig til. Men Naalakkersuisut lover i den forbindelse, at borgene i størst mulig omfang skal inddrages og høres undervejs.

Men faktum er ifølge Naalakkersuisut, at hvis ikke de reformspor igangsættes, vil der allerede i 2028 opstå et gab mellem offentlige udgifter og indtægter, hvor udgifterne bliver større og indtægterne mindre.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER