Holbech om kræft: Jeg er en ensom jæger
En kræftdiagnose har vendt op og ned på Jørn Holbechs liv. I en sådan grad, at han for nylig besluttede at stoppe som direktør for Det Grønlandske Hus i Aarhus for at finde sig selv og meningen med resten af livet.
Jørn Holbech er netop på én af sine uundværlige traveture i en skov i det østjyske, da Sermitsiaq.AG fanger ham på mobiltelefonen.
Hvorfor stopper du som direktør?
- For et år siden blev jeg ramt af prostatakræft. Kort tid efter fik jeg også konstateret kræft i tarmene. Efter en meget hård operation på over ni timer og en kemokur der varede 24 uger får livet pludseligt et nyt perspektiv, fortæller Jørn Hornbech åbenhjertigt til Sermitsiaq.AG.
Flere sygemeldinger
Den 57-årige nu tidligere direktør fortsatte i 2019 som direktør med flere perioder, hvor han var sygemeldt.
- Jeg er erklæret cancerfri, men jeg kan godt fortælle dig, at man tager livet op til revision efter en sådan omgang, siger han.
- Man udsættes for en mærkelig stressfaktor, når man ikke er i stand til at give den hele armen på arbejdet, samtidig med at man tænker på, om man er døden nær. Jeg fandt ud af, at den situation var uholdbar. Ikke bare for mig, men så sandelig også for Det Grønlandske Hus. Det er forklaringen på, hvorfor jeg valgte at stoppe som direktør, fortæller Jørn Holbech.
Normalt er det Jørn Holbech, der er den ide- og initiativrige. Kræftdiagnosen har i den grad vendt op og ned på det hele. Og i en grad, hvor han ikke lægger skjul på, at det er en forbandet situation. Han er imidlertid nået til den konklusion, at han skal have fundet sit indre jeg, og hvad der skal give mening resten af livet, før han kaster sig ud i noget nyt.
En proces som må tage den tid, det tager.
Ingen plan – endnu
- Jeg håber, at jeg finder en ny plan med mit liv. Men jeg skal simpelt hen finde mig selv uden at være stresset af at skulle yde som direktør. I dag har jeg ingen plan. Har endnu ikke fået roen og overskuddet til at tænke, hvad det næste skal være, fortæller faderen, der også må tage hensyn til resten af famlien, der foruden konen også tæller tre børn på 10, 13 og 17 år.
- Jeg er en ensom jæger netop nu. Der søger rammerne for et nyt liv, men jeg aner simpelt hen ikke, hvor jeg bliver ført hen, lyder det ærligt fra manden, der efter seks år i Det Grønlandske Hus i Aarhus formåede at sætte et markant fingeraftryk på institutionen via opretelsen af NUKIGA og ikke mindst en udvidelse af de fysiske rammer i det mondæne hus på Dalgas Avenue.