Høring om forsvarets planer for Kangerlussuaq er udsat

Et samråd i folketinget om det danske forsvars planer for lufthavnen i Kangerlussuaq er udsat i tre uger. Aaja Chemnitz Larsen ærgrer sig.

Der går yderlige tre uger inden vi får oplysninger om, hvordan det danske forsvar ønsker at bruge lufthavnen i Kangerlussuaq fermover. Et samråd med forsvarsminister Tine Bramsen (S) er nemlig blevet flyttet fra nu tirsdag, 24. august og til formentlig 12. september. Det er kalenderbøvl, der er årsagen, oplyser formanden for grønlandsudvalget, Aki-Mathilda Høegh-Dam (S) til Sermitsiaq.

- Jeg var ikke opmærksom på, at samrådet var lagt på den dato. Så jeg havde på forhånd aftalt et internt møde i Siumut dagen i forvejen, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Mødet ligger mandag efter Siumuts lokalafdelinger senest lørdag har meldt tilbage med deres holdning til mistillidserklæringen til Siumut-formand Kim Kielsen fra syv fremtrædende oprørere.

- Jeg syntes, at det var vigtigt, at jeg som formand kunne deltage i høringen og det første møde i grønlandsudvalget. Da forsvarsministeriet meldte tilbage, at der var tid 12. september, så syntes jeg at en udsættelse på tre uger var inden for der acceptable. Var der gået lang tid, havde jeg selvfølgelig omdisponeret, siger Aki-Mathilda Høegh-Dam.

Aaja ønsker afklaring

Det er Aaja Chemnitz Larsen (IA) der har bedt om at indkalde forsvarsministeren til et samråd om sagen, og hun ærgrer sig over, at samrådet bliver udsat.

- Jeg syntes, at det er meget uheldigt, det er en presserende sag at få afklaret. Borgerne i ikke mindst Kangerlussuaq og Sisimiut har et krav på at vide, hvor de står, siger hun.

Da Aaja Chemnitz Larsen (IA) bad om at få samrådet indkaldt hed forsvarsministeren Claus Hjorth Frederiksen (V). Han havde tilkendegivet, at det danske forsvar var interesseret i fortsat at bruge Kangerlussuaq - også efter de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat står færdige. Men folketingsvalget betød, at samrådet på det tidspunkt blev udsat for første gang.

I dag hedder forsvarsministeren Tine Bramsen (Soc), og Aaja Chemnitz Larsen (IA) mener, at regeringsskiftet har gjort samrådet endnu mere aktuelt.

- Vi må vide om den socialdemokratiske regering har samme planer for Kangerlussuaq, som den borgelige havde, siger hun.

Den friskvalgte udvalgsformand Aki-Mathilda Høegh-Dam (S) vil tage erfaringerne fra det aflyste samråd med i hendes videre arbejder.

- Vi må blive bedre til at få koordineret kalenderne, siger hun.

Powered by Labrador CMS