Hønge: Hvis statsdannelse er vigtigt, hvornår vil Siumut så hjemtage områder?
Begrebet rigsfællesskab og Grønlands selvstændighed blev diskuteret af Aki-Matilda Høegh-Dam (S) og Karsten Hønge (SF) under en stor debat i Folketinget torsdag.
Torsdag bød på en maratondebat i det danske Folketing som opfølgning på statsminister Mette Frederiksens tale om rigets tilstand tirsdag.
Sent på aftenen efter cirka 12 timers debat var det de grønlandske folketingsmedlemmers tur til at indtage talerstolen. Aki-Matilda Høegh-Dam (S) slog her et slag for, at begrebet rigsfællesskab ikke har rod i virkeligheden, før den dag der bliver tale om et føderalt samarbejde mellem tre lande og ikke en enhedsstat, som Kongeriget er i dag.
Aki-Matilda Høegh-Dam refererede blandt andet til en undersøgelse foretaget i Danmark om danskernes syn på rigsfællesskabet:
- I den omtalte undersøgelse kom det også frem, at de fleste danskere er villige til at give grønlændere og færinger lidt mere politisk råderum.
Kolonisering og danisering
- Men alene det faktum, at den ene befolkning har mulighed for at give mere frihed til en anden befolkning, beviser, at der ikke er om et reelt fællesskab.
- Ideen om Rigsfællesskabet er som sagt en god tanke, men er ikke en realitet, lød det fra Aki-Matilda Høegh-Dam, der også spekulerede i, at hvis en lignende undersøgelse blev foretaget i Grønland, kunne resultatet give et noget mindre positivt billede:
Hvilke associationer vi får, når vi hører ordet Rigsfællesskab?
Kunne det mon være helt andre ord som: Kolonisering, danisering, folkemord, tvangsfjernelser, tvangslukning, manglende retssikkerhed eller racisme, spurgte Aki-Matilda Høegh-Dam.
Hønge: Hvad er den konkrete tidsplan?
Talen fik SF's Karsten Hønge til at spørge politikeren, hvilke konkrete planer Siumut har for statsdannelse:
- Jeg anerkender selvfølgelig Siumuts naturlige ambition om selvstændighed for Grønland.
- Der er jo en lang række områder, der ikke er hjemtaget, og hvad er Siumuts konkrete plan for, hvornår de hjemtages? Det vil være det naturlige at gå i gang i stedet for at tale om selvstændighed og statsdannelse - så simpelthen gå i gang med det. Så hvad er den konkrete tidsplan, ville Karsten Hønge vide.
Politikeren henviste herefter til, at politi og retsvæsen må betegnes som en hjørnesten i en statsdannelse, og at det vil blive modtaget positivt, hvis Grønland vil overtage de opgaver:
- Er det noget af det, man vil hjemtage, for det vil blive modtaget meget positivt i Danmark, for her har vi brug for de politibetjente og anstaltsbetjente, der i dag er i Grønland, lød det fra Karsten Hønge.
Høegh-Dam: Det handler om højhedsret
Aki-Matilda Høegh-Dam lagde ikke nogen tidsplan frem men henviste til, at for hende handler statsdannelse først og fremmest om højhedsretten over eget land. Det er den ret, som Kongeriget Danmark i dag har over Grønland:
- Statsdannelse handler om højhedsret over eget land. Der er ikke noget facit for, at et land ikke kan være statsdannet, selvom der er et område, man ikke har hjemtaget, sagde Aki-Matilda Høegh-Dam.
Kommentaren fik Karsten Hønge til igen at efterspørge Siumuts tidsplan for statsdannelse.
- Når man har de stærke ambitioner som parti, må det forventes, at man kan fremlægge en plan, lød det fra politikeren.
Aki-Matilda Høegh-Dam fremhævede, at ønsket om statsdannelse var meget konkret, og at det ikke var ensbetydende med en facitliste for overtagelse af ansvarsområder:
- Det er ikke sådan, man statsdanner. Det handler om højhedsret. Jeg kan godt se, der er en uenighed, men jeg er glad for opbakning til statsdannelse generelt, lød det fra Aki-Matilda Høegh-Dam.