Gå til hovedindhold

Højesteret tillader udlevering af Trumps skatteregnskab

Afgørelsen i Højesteret er et nederlag for Trump, som mener, at krav fra kongreskomité er politisk motiveret.

USA's Højesteret giver grønt lys for, at en komité i Repræsentanternes Hus får udleveret Donald Trumps skatteregnskaber.

Afgørelsen i Højesteret er et nederlag for den tidligere republikanske præsident. Trump hævdede, at kravet om at få udleveret hans skatteregnskaber var politisk motiveret.

Højesteret var af Trump og hans advokater blevet anmodet om at hastebehandle en anmodning om at få blokeret for udleveringen af Trumps skattedokumenter.

Udvalget i Repræsentanternes Hus havde tidligere ved en lavere retsinstans fået medhold i kravet om at få skatteregnskaberne udleveret.

En af mange sager

Striden om kravet fra kongresudvalget er en af mange juridiske sager, som Trump står over for på et tidspunkt, hvor han har bebudet, at han stiller op ved præsidentvalget i 2024.

- Det her er hævet over politik, og udvalget vil nu gennemføre det eftersyn, vi har søgt efter de seneste tre og et halvt år, siger Richard Neal, der er formand for udvalget.

Der er ingen meldinger om, at nogen af Højesterets dommere offentligt har erklæret sig som modstander af tirsdagens afgørelse, som går imod den tidligere præsident.

Kongresudvalget havde til Højesteret sagt, at det ville skade den forfatningsmæssige autoritet, hvis de tog Trumps parti.

Trump-advokater: Man vil skade Trump politisk

Republikanerne sikrede sig et snævert flertal i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget tidligere i denne måned. Partiet får i januar kontrollen med det udvalg, som har bedt om at få skatteregnskaberne fra Trump udleveret.

Trump er den første præsident i fire årtier, som afviste at offentliggøre sine indbetalinger til skattevæsnet.

Trumps advokater siger, at udvalgets reelle forehavende er at offentliggøre Trumps regnskaber for at skade ham politisk.

Trump-selskab involveret i straffesag

En talsmand for den tidligere præsident er ikke vendt tilbage på Reuters' forespørgsel om en kommentar, efter at afgørelsen fra Højesteret blev offentlig.

Blandt Trumps andre igangværende juridiske sager er en sag mod hans ejendomsmæglervirksomhed. Virksomheden er i øjeblikket involveret i en straffesag i New York, der omhandler skattesvindel.

Derudover udnævnte USA's justitsminister, Merrick Garland, i sidste uge en særlig uafhængig anklager, der skal styre to efterforskninger af Trump. Den ene omhandler beslaglagte dokumenter fra Trumps hjem.

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER