Højere skat på goder splitter politikere

Et omfattende forslag med ændringer i skattelovgivningen er på vej igennem Inatsisartut.

En del af forslaget handler om at ændre beskatningen af visse former for frie goder som fri bolig, fri logi, fri kost, frirejser, fri telefon og fri internet. Derudover kommer en opjustering af satserne for fri bil. Det er disse dele af forslaget, der har skabt heftigt debat blandt politikere.

Formålet er ifølge Naalakkersuisut, at få den skattemæssige ansættelse af goderne i bedre overensstemmelse med handelsværdien. Generelt flyttes goderne fra B-indkomst til i fremtiden af være A-indkomst. Desuden skal værdien af fri bil reguleres med løn- og prisudviklingen siden 2010.

- Straffer folk

Alt i alt giver ændringerne i beskatningen af goder omkring 10,7 millioner kroner ekstra i kassen, anslår Naalakkersuisut. Ændringer i regler for acontoskat for selskaber trækker i den anden retning, og det samlede forslag vil give omkring seks millioner kroner om året i Landskassen.

Det provokerer i den grad Siumuts og Demokraatits medlemmer af Finans- og Skatteudvalget.

I en mindretalsudtalelse udtaler Siumuts medlemmer af udvalget, at koalitionen straffer folk for at tage en uddannelse, da ændringerne hovedsageligt ventes at ramme veluddannede:

- Koalitionen straffer de veluddannede og velfungerende grønlændere gennem loven, hvilket ikke på nogen måde gør det attraktivt fremover at tage en høj uddannelse, lyder det fra Siumut. Partiet henviser til, at 3.400 personer rammes af skattestigningen.

Fontain: Det er tilpasninger

Demokraatit er også imod forslaget, da partiet mener, at skattetrykket er højt i forvejen, og at det eksempelvis kan gøre det svære at rekruttere højt uddannet personale i sundhedshedsvæsenet.

Naalakkersuisut skriver i et svar til udvalget, at gennemsnitsindkomsten for de personer, der modtager frie goder, er 535.000 kroner om året.

Under onsdagens debat i Inatsisartut om forslaget afviste IA-ordfører Agathe Fontain oppositionens bekymringer som overdrevne:

- Vi taler om tilpasning af satserne, og derfor har vi sagt god for det her lovforslag, siger Agathe Fontain.

Atassut foretager kovending

Naleraq-ordfører Jens Napaattooq forsvarede også forslaget og sagde, at der overordnet var tale om en god tilpasning af reglerne, og de, der kommer til at betale ekstra, har råd til det.

Koalitionens støtteparti Atassut gik imod koalitionen i salen, hvor formand Aqqalu Jerimiassen sagde, at Atassut er imod forslaget, fordi partiet betragter det som en forhøjelse af skatterne. Det vakte opsigt, da Aqqalu Jerimiassen har det afgørende mandat i i Finans- og Skatteudvalget, og er årsagen til, at et flertal i udvalget kunne trumfe lovforslaget igennem udvalget:

- Det er en penibel situation, når der kommer forslag, der går imod partipolitikken. Det var en af de svære at sluge. Jeg har ikke været grundig, da jeg har sagt god for forslaget i udvalget. Men vi kan ikke blive ved med at sluge de her kameler, som vi også kan kalde for hvaler, sagde Aqqalu Jerimiassen på talerstolen.

Jensen forlangte pause

Udmeldingen fik Siumut-formand Erik Jensen til at anmode om en pause for at finde ud af, om der er regler imod at tilslutte sig et forslag i et udvalg for derefter at sige det stik modsatte fra talerstolen.

- Det var en fejl, jeg gav min tilslutning i udvalget, sagde Aqqalu Jerimiassen inden at Inatsisartut-formand Hans Enoksen bevilgede en pause i mødet, og efter pausen suspenderede Enoksen behandlingen af forslaget og sendte det tilbage til Finans- og Skatteudvalget.

Inatsisartut-formanden forventer at genoptage behandlingen torsdag.