sport

Høje forventninger til Leif den Lykkeliges Marathon 2016

To dage før årets marathon i Sydgrønland regner arrangørerne med ekstra mange løbere

Billede fra sidste års Leif den Lykkeliges Marathon

Den syvende udgave af Leif den Lykkeliges Marathon foregår på lørdag den 20. august i blandt andet Qassiarsuk.

I år forventes der rekordmange deltagere, forklarer Poul H. Jørgensen, der er løbsleder, til Sermitsiaq.AG.

Regner med mere end 50
- Ud fra tilmeldingerne regner vi med op mod 50 deltagere i alt. Men der kommer altid lidt flere i sidste øjeblik.

Leif den Lykkeliges Marathon løbes på grusvejene på Narsaq-halvøen med start i Qassiarsuk, og løbet har tre distancer; maraton, halv-maraton og kvart maraton.

Læs: Spænding til det sidste

Derudover løber skolebørnene med de første kilometer, fordi skolens årlige skoleløb ligger samme dag på en særlig rute i Qassiarsuk.

Sidste år vandt Frederik Rude fra Qaqortoq med tiden 4 timer, 12 minutter og 2 sekunder, mens Tupaarnaq Bjerge Motzfeldt, også fra Qaqortoq, blev hurtigste kvinde i tiden 5 timer, 8 minutter og 7 sekunder.

Se billeder: Leif den Lykkeliges Marathon i perfekt vejr

Powered by Labrador CMS