Hjemmestyreloven fundet i god behold

Originaldokumentet, som dronning Margrethe gav Grønland i 1979, har været sporløs forsvundet.

– Her er den originale hjemmestyrelov, siger en glad landsstyreformand Hans Enoksen. Foto: Leiff Josefsen.
– Vi vil passe på loven som et klenodie, lovede Lars Chemnitz for 30 år siden. Foto: Steen Kristiansen
– Her er den originale hjemmestyrelov, siger en glad landsstyreformand Hans Enoksen. Foto: Leiff Josefsen. – Vi vil passe på loven som et klenodie, lovede Lars Chemnitz for 30 år siden. Foto: Steen Kristiansen – Her er den originale hjemmestyrelov, siger en glad landsstyreformand Hans Enoksen. Foto: Leiff Josefsen. – Vi vil passe på loven som et klenodie, lovede Lars Chemnitz for 30 år siden. Foto: Steen Kristiansen – Her er den originale hjemmestyrelov, siger en glad landsstyreformand Hans Enoksen. Foto: Leiff Josefsen. – Vi vil passe på loven som et klenodie, lovede Lars Chemnitz for 30 år siden. Foto: Steen Kristiansen

Et lettelsens suk er gået gennem Grønlands Hjemmestyre.

Den originale hjemmestyrelov, som dronning Margrethe overrakte Landstingets nestor Lars Chemnitz den 1. maj 1979 i landstingssalen i Nuuk, har været sporløs forsvundet i længere tid.

Men efter en omfattende eftersøgning i en række departementer og arkiver er det historiske dokument netop fundet i god behold i Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender.

Departementchef Jan H. Lynge-Pedersen siger til sermitsiaq.gl, at den genfundne hjemmestyrelov skyndsomt er blevet afleveret til Landstingsformandens Departement.

Hjemmestyrets adm. direktør Peter Schultz siger til sermitsiaq.gl, at loven, som i dag ligger i sikker forvaring i landsstyreformand Hans Enoksens pengeskab, vil blive overdraget Landstingets formand.

Det var i forbindelse med selvstyrets indførelse den 21. juni, at sermitsiaq.gl forleden ringede til Landsstyreformandens Departement for at få taget et billede af den historiske lov, men departementet meldte hus forbi - og henviste i stedet til Landstingets Bureau.

Generalsekretær Ellen Koldby Chemnitz sendte sermitsiaq.gl videre til Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, hvor departementschef Jan H. Lynge-Pedersen lovede at iværksætte en eftersøgning efter originaldokumentet.

På et tidspunkt pegede sporet imidlertid mod Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, hvor arkivar Ole Christiansen måske var den sidste, som havde set originalloven.

– I forbindelse med Økonomidirektoratets flytning fra Hotel Grønland så jeg loven for et år siden, men den er ifølge vore afleveringsfortegnelser ikke overgivet til arkivet, siger Ole Christiansen til sermitsiaq.gl

Men onsdag formiddag kunne Jan H. Lynge-Pedersen afblæse eftersøgningen: Det originale eksemplar af hjemmestyreloven fra 1979 var fundet i god behold på en hylde i en bunke papirer i hans departement.

Den 1. maj 1979 kvitterede Lars Chemnitz for hjemmestyreloven med et løfte til dronningen:

– Vi vil bevare originaleksemplaret som et klenodie, og jeg lover, at vi vil passe godt på det!

Og passet godt på loven bliver det i fremtiden, lover hjemmestyret, som snart også får en selvstyrelov at passe på.

Powered by Labrador CMS