Arctic Winter Games

Hjemløs blandt de frivillige ved Arctic Winter Games

Hans-Peter Ananiassen håber, at hans indsats kan være med til at ændre opfattelsen af de hjemløse

Hans-Peter Ananiassen har været hjemløs siden 2009
Offentliggjort

Hans-Peter Ananiassen har været hjemløs siden 2009.

Det har dog ikke stoppet den 49-årige i at deltage som frivillig i forbindelse med Arctic Winter Games i Nuuk for nyligt.

Kan lide sproget
Seks timer dagligt har han hjulpet med sikkerheden, blandt andet på overnatningsstederne.

- Jeg deltog, fordi jeg ønskede at møde folk fra andre arktiske lande, og fordi jeg kan lide deres sprog, siger Hans-Peter Ananiassen til Ulu News.

Ikke dovne
Han har ofte bemærket, at folk oplever de hjemløse som dovne. Og frivilligt arbejde var derfor Hans-Peter Ananiassens måde at forsøge at ændre det billede.

- Som frivillig fik jeg erfaring på en masse områder. Og jeg fik mulighed for at vise andre, at de hjemløse kan gøre noget og bidrage til samfundet. Mange hjemløse er villige til at hjælpe andre. Vi er ikke så forskellige. Vi har følelser, understreger han.

Rigtig beslutning
Hans-Peter Ananiassen var glad for beslutningen. Han har fået nye venner og håber, at arbejdet som frivillig vil hjælpe ham til at få et job.

Ulu News var det officielle Arctic Winter Games-magasin under de arktiske lege og var produceret af blandt andre journaliststuderende fra Ilisimatusarfik.

Du kan læse samtlige udgaver af det engelsksprogede magasin her

Læs de seneste nyheder om Arctic Winter Games:

Arctic Winter Games donerer mad og senge

Se de sidste pletskud fra Arctic Winter Games

De sidste Arctic Winter Games-deltagere rejser mandag

Powered by Labrador CMS