rettigheder

Hjalmar Dahl på talerstolen i FN

ICC Grønlands præsident, Hjalmar Dahl, ønsker, at FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender bliver mere synligt

ICC Grønlands præsident Hjalmar Dahl er i USA i disse dage

ICC Grønlands præsident Hjalmar Dahl deltager i øjeblikket i FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender i New York.

Her fremlagde han Samernes og Inuits fælles holdninger om at lade det Permanente Forum blive mere synligt i FN-systemet, mandag.

Hjalmar Dahl gav utryk for, at på grund af FN-systemets struktur kan der være hindringer i forbindelse med implementeringen af Erklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder.

Læs: ICC: Naalakkersuisut bryder med FN's principper for oprindelige folk

Bredere dialog
Hjalmar Dahl nævnte på mødet, at staterne, efter Verdenskonferencen for Oprindelige Folk i 2014, havde forpligtet sig til en bredere dialog og et nærmere samarbejde med de oprindelige folk for at implementere Erklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder.

Han pegede særligt på de oprindelige folks ret til Frit Forudgående og Informeret Samtykke, når staterne eller andre ønsker at udnytte de oprindelige folks ressourcer og landområder.

Hertil kommer, at oprindelige folks viden skal inddrages for at sikre en klog og fornuftig udnyttelse af ressourcerne. Dette vil også være til gavn for de næste generationer.

Læs: ICC-ros til Taksøe-rapport

Ros til Canada
I talen benyttede Hjalmar Dahl samtidig lejligheden til at hilse den nye canadiske regerings ændrede holdninger overfor oprindelige folk velkommen.

Den canadiske regering har meddelt, at den nu vil implementere alle elementer af Deklarationen vedrørende Oprindelige Folks Rettigheder.

Læs: Pikialasorsuaq Kommissionen afslutter høringer i Canada

Powered by Labrador CMS